SoMe opslag 80 år siden

80 år siden - fortællinger fra besættelsen

På denne side har vi samlet fortællinger fra vores serie af opslag på Facebook – om de dramatiske hændelser der fandt sted i februar under besættelsen for præcis 80 år siden!

10. februar 1945

På Fredericia Banegård finder et skæbnesvangert møde sted.

Den danske Gestapo-agent Jenny Holm møder modstandsmanden Vagn Merrild Jensen med dæknavnet Willy.

Hun arbejder på Staldgården i Kolding med at infiltrere modstandsbevægelsen i Sydjylland som en af Gestapos farligste lokkeduer. Han har til opgave at oprette sabotagegrupper i samme område og er en dygtig sabotør med flere likvideringer på samvittigheden.

Hun genkender ham fra et foto, hun har set hos Gestapo. Han fatter ikke mistanke.

De bliver øjeblikkeligt interesserede i hinanden og følges ad i toget. I Vejle de tager afsked og rejser videre hver for sig. Hvis skæbnen vil det, mødes de igen.

Et farligt spil er begyndt.

Læs med i vores serie om en række dramatiske begivenheder, der fandt sted for 80 år siden.

12. februar 1945

Gestapo-agenten Jenny Holm og modstandsmanden Willy mødes igen tilfældigt i toget. Da de kommer til Kolding, står de af for at drikke kaffe på restaurant Trocadero i Jernbanegade.

Jenny ved, hvem Willy er. På vej tilbage til toget fører Jenny ham uden om Gestapo-folkene ved banegården. De aftaler at mødes igen i Esbjerg dagen efter.

Nu får Gestapo travlt. Hvis de kører fra Kolding nu, kan de nå at anholde ham på banegården i Esbjerg.

I toget nager en mistænkte Willy. Kvinden, der kaldte sig Mariane Paludan, minder meget om beskrivelsen af Jenny Holm, som modstandsbevægelsen har sendt ud sammen med en likvideringsordre. Han beslutter at skifte hat for at øge sine chancer for at slippe bort i vrimlen på Esbjerg banegård.

Da Willy ankommer til Esbjerg banegård venter Jenny Holm og de andre Gestapo-folk på ham. Mens Willy går gennem menneskemængden, får Jenny Holm et glimt af ham. Men hun udpeger han ikke for Gestapo.

Spillet mellem Gestapo-agenten og modstandsmanden kan fortsætte.

13. februar 1945 - del 1

I Kolding er de to sabotageledere Erik Pedersen, dæknavn Per, og Holger Jensen, dæknavn Hugo, gået ind på Saxildhus for at drikke kaffe. Efter et tip møder to Gestapo-folk op og beder de to modstandsmænd om at vise deres legitimationskort.

Mens Per lokker den danske Gestapo-mand Niels Riis ned i garderoben i kælderen, overmander Hugo den anden mand. Hugo springer fra en stol gennem vinduet og ned på gaden. Desværre er Hugo endt lige foran en tysk militærpatrulje, der straks anholder ham.

I kælderen vrister Per sig løs fra Niels Riis, og forsøger at flygte. Riis skyder på ham og han bliver anholdt.

Hugo bliver gennembanket i den tysk vagtstue, inden han føres til Staldgården. Her får han endnu flere bank, særligt efter man finder et billede af Niels Riis i hans besiddelse. Et billede der skulle være givet til modstandsbevægelsens ledelse i Region III.

Per bliver ført direkte til Staldgården og ind i et 20 timer langt forhør. Han skal stå med bøjede knæ og ansigtet mod væggen. Hvis han rejser sig, bliver han slået.

Per eller Hugo har et brev på sig adresseret til modstandsmanden Willy.

Brevet skal afleveres hos Betty Groth i Esbjerg.

Læs med senere i dag, når Gestapo banker på hos Betty Groth, og Jenny og Willy skal mødes i Esbjerg.

13. februar 1945 - Anden del

I Esbjerg har modstandsbevægelsen forberedt sig på Jennys møde med Willy. De unge mænd fra R1-gruppen er mødt op – klar til at likvidere hende. De har oven i købet skaffet en cykel med lad og sække til at transportere liget bort. Willy holder sig i baggrunden uden for banegården, der bliver overvåget af Gestapo-folk.

Men Jenny viser sig ikke. Hun sidder hjemme på Staldgården i Kolding. Modstandsbevægelsen går skuffede derfra.

Samme dag banker Gestapo på hos Betty Groth og hendes familie. De bliver anholdt, men i stedet for at blive taget med til forhør hos Gestapo, bliver de tilbageholdt i lejligheden. Gestapo ved nu, at Willy lader sin vigtige beskeder gå via telefon til Betty.

Så nu sidder Gestapo i Bettys lejlighed og venter på et helt særligt opkald.

Læs med i morgen, når telefonen ringer hos Betty.

14. februar 1945

Willy ringer til Betty.

En af Gestapo-folkene i Bettys lejlighed tager telefonen og giver sig ud for at være Bettys bror. De aftaler at mødes, så Willy kan få brevet fra Per og Hugo.

På mødestedet falder Willy i Gestapos baghold. Han bliver beskudt fra næsten alle sidder, bliver ramt, men alligevel lykkes det ham at flygte gennem baggårde for til sidst at ende i en kartoffelkasse. Her skjuler han sig mens tyske soldater ransager lejligheden hvor kartoffelkassen står.

Efter at have fået fjernet to kugler fra kroppen hos en læge, skriver han et brev til Jenny Holm. Nu skal hun lokkes i en fælde, så hun en gang for alle kan blive stoppet. Manden, der skal foretage likvideringen er ikke Willy selv, men den 22-årige Jens Thue Jensen.

Læs med i morgen, når Jens Thue Jensen tager til Kolding.

15. februar 1945

Jens Thue Jensen har fået til opgave at likvidere Gestapo-agenten Jenny Holm.

Thue lever under jorden som modstandsmand. Han bor på skift hos forskellige mennesker, der hjælper modstandsbevægelsen ved at stille en seng og varme måltider til rådighed for modstandsfolk.

Da Thue tager afsted med sin vært er det med ordene: ”Nu skal jeg til Kolding. Det er pålagt mig at likvidere en stikker.”

Værten, fiskeskipper Jens Clausen, fortæller om Thue, da han kom tilbage fra Kolding: ”Han betroede mig, at han ganske vist havde skudt på stikkeren, en pige, men bagefter fik han at vide, at hun ikke var død. Hun havde smidt sig ned og ladet som om, hun var død. ”Havde jeg været vant til den slags, havde jeg nok vendt mig om og skudt en ekstra gang”, fortalte Thue.”

Det blev desværre ikke Thues sidste møde med Jenny Holm.

Læs med igen den 22. februar når modstandsbevægelsen har haft tid til at omgruppere efter de seneste dages voldsomme begivenheder.

Citatet er fra Dorthe Petersens bog “Thue og hans tid.”

22. februar 1945

Efter at modstandsfolkene, Per og Hugo, er blevet anholdt 13. februar, står Kolding uden sabotageledere. Ledelsen af modstandsbevægelsen i Sydjylland udpeger derfor Jens Thue Jensen og Hans Silas Nielsen fra Bramming som de nye sabotageledere. De er begge dygtige, modige og intelligente, og på mange måder et rigtig godt valg. De er blevet for kendte i Esbjerg, så nu må de fortsætte arbejdet i Kolding. Thue kender Kolding, for han har under ingeniørstudiet arbejdet på De Danske Mejeriers Maskinfabrik.

De to unge mænd tager toget til Kolding. Men på banegården venter Jenny Holm og Niels Riis fra Gestapo, for at anholde de to modstandsfolk. De har et billede af Hans, men ikke af Thue. Det er derfor op til Jenny Holm at udpege ham. Og det gør hun.

Thue og Hans føres til Staldgården. Her bliver de forhørt og tortureret til at give oplysninger og navne til Gestapo.

Læs med den 24. februar når forhørene af Thue og Hans begynder at få konsekvenser for deres kammerater i modstandsbevægelsen.

24. februar 1945

Under forhørene på Staldgården har Jens Thue Jensen og Hans Silas Nielsen givet Gestapo nogle af de navne, de ønsker.

I Esbjerg kan Gestapo derfor anholde fire kvinder, der alle har givet husly til Thue og Hans. Ruth Frederiksen, hendes søster Esther og deres mor Marie og Herstine Bonde.

De fire anholdte kvinder bliver kørt til Kolding Arrest, og over de næste uger er de gentagende gange til forhør på Staldgården. Kvinderne bliver ikke slået, men truet med vold.

Efter nogle uger bliver alle bortset fra Ruth Frederiksen løsladt. Ruth tilbragte resten af besættelsen i Frøslevlejren.

Læs med igen i morgen og læs om de spor Thue sætter sig på Staldgården.

25. februar 1945

I pauserne mellem de lange forhør sider Jens Thue Jensen i en af de to venteceller på Staldgården, Zelle II. Her bruger han tiden til at skrive sit navn ind i væggen, hvor mange andre af Gestapos fanger allerede har skrevet deres navn.

Thue sidder der ikke alene. Fanger bliver hentet ud og nye kommer til. En af dem er Solvejg Teilmann. Hun skriver også sit navn på væggen. Da hun på et tidspunkt forsøger at indlede en samtale med Thue, nægter han at tale med hende. Han tror, at hun kan være en cellestikker, der arbejder for Gestapo. Så de sidder i stilhed i mørket.

Han ender med at tilbringe 10 dage på Staldgården med forhør, tortur og usikkerhed.

Zelle II er bevaret i dag bevaret på initiativ af modstandsbevægelsen. Det samme er Thues og Solvejgs navne. Du kan besøge den.

Læs med igen den 27. februar, hvor en fange hentes fra Frøslevlejren til Staldgården.

27. februar 1945

I Frøslevlejren sidder modstandsmanden Helge Brock Iversen. Han har været Jens Thue Jensens bedste ven siden skolen. Helge er sluppet billigt. Gestapo ved kun lidt om hans arbejde i modstandsbevægelsen, så derfor sidder han i Frøslevlejren i stedet for at vente på sin henrettelse i Vestre Fængsel.

Men under Thues og Hans Silas Nielsens forhør, er der kommet nye oplysninger frem. Den 26. februar kommer ordren om, at han skal tilbage til Staldgården og den 27. februar bliver han kørt til Kolding. Helge er ulykkelig.

Han ved, at det nu er slut.

Læs med igen den 3. marts, hvor Hans Silas Nielsen møder en kammerat, han har angivet.

3. marts 1945

Modstandsmanden Hans Silas Nielsen har været i Gestapos kløer i 10 dage. Det umenneskelige pres under torturen har fået ham til at videregive oplysninger om andre modstandsfolks arbejde. Han har blandt andet fulgt den uskrevne regel i modstandsbevægelsen om at give de kammerater, der er flygtet til Sverige, al skylden for det illegale arbejde. Et medlem af hans gruppe, Arne Thomsen, forlod Esbjerg i januar for at tage i sikkerhed i Sverige. Ham giver Hans al skylden.

Da Hans efter sit sidste forhør, bliver ført fra Staldgården til Kolding Arrest, møder han det menneske, han mindst venter i at finde i Gestapos varetægt – Arne Thomsen. Arne var alligevel ikke taget til Sverige. Han kunne ikke stoppe kampen mod nazismen nu. Efter sin anholdelse få dage tidligere, havde han sat sin lid til at Gestapo ikke havde noget illegalt arbejde at knytte til hans navn. Men det havde Hans nu givet dem.

Både Hans og Arne er dybt fortvivlede, men Arne bebrejder ikke Hans noget. De taler sammen i cellens mørke hele natten. Begge ved at de er dødsdømte.

Du kan læse mere om Arnes liv efter besættelsen i vores kommende opdatering af udstillingen ”1943 – Gestapo kommer” på Staldgården fra 1. maj. Her udstiller vi en del af Arnes breve, som venligst er udlånt af Arnes søn.

6. marts 1945

En fangetransport afgår fra Staldgården til Vestre Fængsel i København. Ombord er blandt andre Jens Thue Jensen, Hans Silas Nielsen, Erik Pedersen (Per), Jørgen Teilmann og Helge Brock Iversen.

Holger Jensen (Hugo), der var blevet anholdt sammen med Erik Pedersen, blev fortsat tilbageholdt på Staldgården, fordi Gestapo så en mulighed for at bruge Hugo til at nå lederen af modstandsbevægelsen.

Alle i gruppen ved at overførslen til Vestre Fængsel kun har ét formål – de skal for den tyske krigsret, hvor man bliver dødsdømt.

10. marts 1945

En gruppe modstandsfolk føres fra Vestre Fængsel til Gestapos hovedkvarter i Shellhuset. Blandt dem er Jens Thue Jensen, Hans Silas Nielsen, Helge Brock Iversen, Erik Petersen og Jørgen Teilmann. De skal for den tyske krigsret og modtage deres domme. Ingen af dem er i tvivl om hvilken dom de modtager – dødsstraf.

Thue dømmes for spionage, for at have udarbejdet skitser over maskingeværreder og befæstningsanlæg som han har sendt til de allierede og for deltagelse i jernbanesabotage.

Tilbage i Vestre Fængsel sættes de ind i de særlige celler forbeholdt de dødsdømte. Thue bruger de sidste timer på at skrive et afskedsbrev til sine forældre og søstre. Hans håndskrift er rolig, der er ingen rystelser eller rettelser.

Om aftenen, 10. marts 1945

Tiden er kommet. Jens Thue Jensen og de andre dødsdømte føres fra deres celler i Vestre Fængsel til henrettelsespladsen i Ryvangen. På vej forbi de øvrige celler synger de indsatte ”Altid frejdig når du går” som en sidste hilsen.

Med fem skud mod brystet bliver de syv modstandsfolk henrettet. Jens Thue Jensen, Hans Silas Nielsen, Helge Brock Iversen, Erik Pedersen, Jørgen Teilmann, Henrik Wessel Platou og Poul Larsen bliver begravet uden kister i en fællesgrav.

Dette var sidste afsnit i vores serie om en kæde af begivenheder i februar 1945 med udgangspunkt i Staldgården.

Tak, fordi du læste med.

STALDGÅRDEN UNDER ANDEN VERDENSKRIG

Staldgården har spillet en stor rolle under Anden Verdenskrig. Under besættelsen havde GESTAPO sydjysk hovedkvarter i Staldgården. Her indrettede de nogle fængselsceller, som danske modstandsfolk blev anbragt i mellem de brutale forhør. Mange af modstandsfolkene ridsede deres navne ind i væggen.

En af cellerne, Zelle II, i Staldgården er som den eneste i Danmark bevaret som et dystert minde.

Læs mere om Staldgården under Anden Verdenskrig, Zelle II og vores udstilling om Kolding under besættelsen.

Besøg Staldgården

80 år siden - fortællinger fra besættelsen

10. februar 1945

12. februar 1945

13. februar 1945 - del 1

13. februar 1945 - Anden del

14. februar 1945

15. februar 1945

22. februar 1945

24. februar 1945

25. februar 1945

27. februar 1945

3. marts 1945

6. marts 1945

10. marts 1945

STALDGÅRDEN UNDER ANDEN VERDENSKRIG

Find
vej

Tilføj din overskrift her

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

SoMe opslag 80 år siden

80 år siden - fortællinger fra besættelsen

10. februar 1945

12. februar 1945

13. februar 1945 - del 1

13. februar 1945 - Anden del

14. februar 1945

15. februar 1945

22. februar 1945

24. februar 1945

25. februar 1945

27. februar 1945

3. marts 1945

6. marts 1945

10. marts 1945

STALDGÅRDEN UNDER ANDEN VERDENSKRIG

Findvej

Tilføj din overskrift her

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Find
vej