Anden verdenskrig på staldgården
Staldgården har spillet en stor rolle under Anden Verdenskrig. Under besættelsen havde GESTAPO sydjysk hovedkvarter i Staldgården. Her indrettede de nogle fængselsceller, som danske modstandsfolk blev anbragt i mellem de brutale forhør. Mange af modstandsfolkene ridsede deres navne ind i væggen. En af cellerne, Zelle II, i Staldgården er som den eneste i Danmark bevaret som et dystert minde.
På denne side kan du læse mere om Staldgården under besættelsen, finde info om Zelle II og de forskellige forestillinger samt læse mere om vores udstilling om Besættelsen “1943 – Gestapo Kommer!”
Zelle II
Når man besøger ZELLE II i Staldgården, vil man kunne opleve tre forskellige filmiske fortællinger, som på hver deres måde ved hjælp af lys, lyd og moderne teknologi giver dig en stærk og intens oplevelse af Staldgårdens og Koldings historie under besættelsen.
Læs mere nedenfor om de tre forskellige forestillinger du kan opleve i Zelle II.
AKTIONEN DER GIK GALT
TRÅDE TIL STALDGÅRDEN
DE GIK GENNEM HELVEDES FORGÅRD
staldgården Under Besættelsen
Gestapo på Staldgården 1943-45
Staldgården blev beslaglagt af tyskerne i september 1943, og 9. oktober flyttede GESTAPO ind. I begyndelsen var der ca. 10 medarbejdere, men i maj 1945 var man oppe på 30-40 mand – flest tyskere, men der var også danskere imellem.
Ud over kontorer rummede Staldgården fængselsceller, og her indbragte man fanger fra hele Syd- og Sønderjylland til forhør. De allerfleste havde deltaget i en eller anden form for modstandsarbejde, f.eks. sabotage eller afhentning og opbevaring af våben og sprængstoffer, der var nedkastet fra engelske fly. Det kunne også være produktion og uddeling af illegale blade med nyheder, som den tyske censur forhindrede aviserne i at bringe.
Nogle fanger sad der kun i få timer, andre i flere uger, og når forhørene var afsluttet, blev de sendt videre til arresten i Domhuset. Når dommen var faldet, gik turen videre til internering i Frøslevlejren, til en koncentrationslejr i Tyskland, eller til henrettelse i Ryvangen i København. For at opnå tilståelser og aftvinge fangerne navne på medskyldige, anvendte man tortur, og det var tit de danske håndlangere, der stod for den del af forhøret. Fire af GESTAPO’S danske hjælpere blev henrettet efter krigen, og flere fik lange fængselsstraffe.
Jøderne på Staldgården
I de første dage af oktober 1943 blev den del af de danske jøder, der ikke forinden havde nået at flygte, taget af tyskerne. De fynske jøder blev kørt til Kolding og anbragt i et af de store staldrum på Staldgården
Gestapofolk
Torturredskaber
Gestapo anvendte forskellige torturredskaber ved afhøringerne på Staldgården. Redskaberne er enkle i udformningen og fremstillet af f.eks. stålwirestumper og gardinstænger. En af de mere bemærkelsesværdige genstande, er den tyske M/24 øvelseshåndgranat.
Modstandsfolk
Modstandsmanden, Jens Thue Jensen, var en ung ingeniørstuderende, der var med til at starte modstandsgruppen ”Bramming-Gruppen” i Sydvestjylland. Han var fra starten meget aktiv i modstandsbevægelsen, hvor han blandt andet deltog i modtagelse af våben og sprængstoffer nedkastet af engelske fly. Derudover deltog han i stikkerlikvideringer og sabotageaktioner, især rettet mod jernbanenettet, der var af stor militær betydning for besættelsesmagten.
Jens Thue Jensen måtte ”gå under jorden” den 7. september 1944 og efter en sabotageaktion d. 30. september 1944 forlod han egnen, for i en periode at opholde sig i København og fortsætte modstandskampen der. Gestapo havde imidlertid optrævlet Bramminggruppen, på vej tilbage til Jylland blev han, den 22. februar 1945, taget af Gestapo på Kolding Banegård. Umiddelbart efter blev ham udsat for langvarige forhør og mishandling på Staldgården. Efter endt afhøring blev Jens Thue Jensen kort tid efter overført til Vestre Fængsel i København. Om formiddagen den 10. marts 1943 dømte en tysk krigsret den 22- årige Jens Thue Jensen til døden. Sent på aftenen samme dag blev han, sammen med 3 andre modstandsfolk fra Bramming-Gruppen, henrettet i Ryvangen, mindre end 2 måneder før Tysklands kapitulation og befrielsen den 5. maj 1945.
Inskriptioner på væggene
Inskriptioner på væggene
Efter befrielsen blev det besluttet at bevare en af cellerne for eftertiden, og når man valgte Zelle II, er det måske fordi de fleste og bedste indskrifter fandtes her. 46 af fangerne havde nemlig brugt de lange, usikre ventetider på at ridse deres navne ind i væggenes puds, og af dem er det siden lykkedes at identificere de fleste.
To af dem viste, at de ikke lod sig knække, den ene ved at skrive: ”Går vi fremad, dør vi. Går vi tilbage, dør vi også. Lad os da gå fremad og dø”. Den anden valgte et let omskrevet citat efter den tyske filosof Friedrich Nietzsche ”Halte hoch deine höchste Hoffnung!” (Nietzsche skrev ”Halte heilig deine höchste Hoffnung”, dvs. ”Hold dit højeste håb helligt”).
IDENTIFICEREDE INDSATTE
UFFE PREBEN HANSEN
Anholdt for tyveri fra værnemagten. Efter befrielsen idømt 5 års fængsel for kriminalitet
PER (PETER) HOLM
Ingeniør. Anholdt 2. april 1945, fange indtil kapitulationen
J. GABRIEL JENSEN
Kaptajnløjtnant. Anholdt 7. oktober 1944, i koncentrationslejren Neuengamme til befrielsen
JENS THUE JENSEN
Stud.polyt., Bramminge. Arresteret 22. februar 1945, 10 dage i Zelle II, henrettet i Ryvangen i København 10. marts
E.A. KIRKETERP
Læge i Assens. Anholdt 22. november 1944, løsladt igen, atter eftersøgt, resten af besættelsestiden ”under jorden” i København
E. (ELINE) GROSSMANN
Kolding. Anholdt 14. februar 1945
AAGE OLSEN
Odense. Anholdt 2. oktober 1944, overført til Frøslevlejren
KEES VROLIJK
Hollandsk sømand, med i den danske modstandsbevægelse. Anholdt 10. oktober 1944, i Frøslevlejren til kapitulationen.
GUNNAR ANDERSEN
Ekspedient i Odense. Anholdt i marts 1945, fange til kapitulationen
M.B.
Milton Barang, ingeniør i Esbjerg. Anholdt 17. marts 1945, fange til kapitulationen
C.H.C.
Christian Hansen Christensen, mekaniker i Gram. I Zelle II fra 16. til 17. april 1945
GUNNER CHRISTENSEN
Odense. Anholdt 2. oktober 1944, flygtet
H.O.H. EVALD
Evald Hansen. Død i tysk koncentrationslejr
KARL FIBIGER
Vejle. Arresteret for besvigelser mod værnemagten
HANS PETER GODT
Hjemløs tigger og vagabond. Anholdt 13. oktober 1944, løsladt 8. november
HARRY HANSEN
Overlæge i Haderslev. Anholdt i november 1944, overført til tysk koncentrationslejr
K. OLESEN
Anholdt 6. oktober 1944, overført til Frøslevlejren, derfra til Neuengamme. I april 1945 til Sverige med de hvide busser, døde der.
SKAU PETERSEN
Politibetjent, Vejle. Overført til Frøslevlejren
W. BREINHOLDT RASMUSSEN
Bager. Anholdt ved en fejltagelse
E.R.
Erik Rasmussen, Vejle. Død i tysk koncentrationslejr
J.R.
Johannes Rosendahl, cand.polit., Rødding. Fange til kapitulationen
SOLVEIG TEILMANN
Over Jersdal. Anholdt 13. februar 1945, løsladt 17. marts. Fik da at vide, at hendes mand var blevet henrettet i Ryvangen 10. marts.
H. THERKELSEN
Vognmand, Bylderup Bov. Anholdt 19. oktober 1944, overført til Frøslevlejren og herfra til Neuengamme
THUESEN
Kioskejer i Kolding. Anholdt 23, november, løsladt før kapitulationen
H.P. TOFT
Restauratør, Strandhotellet i Kollund. Anholdt 10. februar 1944, løsladt 8. april. Døde kort efter som følge af torturen
L. LAURITZEN
Tønder. Anholdt 7. oktober 1944, overført til Føslevlejren.
Tysklands besættelse af Danmark 1940-45
Tidligt om morgenen 9. april 1940 blev Danmark besat af tyske tropper. Efter korte kampe, hvor 13 danske soldater blev dræbt og 21 såret, blev modstanden indstillet. Regeringen og folketinget opfordrede befolkningen til ro og orden og til at samarbejde med besættelsesmagten.
I den første tid gik hverdagen videre så normalt som muligt, men efterhånden voksede der en organiseret modstandsbevægelse frem, og da tyskerne 28. august 1943 henrettede den første modstandsmand, kom det til strejker og uroligheder i flere større byer. Tyskerne stillede en række nye krav, som regeringen afslog. De erklærede derfor landet i undtagelsestilstand, og indtil befrielsen 5. maj 1945 havde tyskerne også formelt magten i Danmark.
Til at bekæmpe spionage og anden ”statsfjendtlig” virksomhed indsattes Geheime Staatspolizei (det hemmelige statspoliti), også kaldet GESTAPO. Shell-huset i København var hovedkvarter, men der blev også oprettet en række lokale afdelinger. En af dem blev placeret i Kolding. Man ville gerne have haft Koldinghus, men da der hverken var indlagt varme eller vand, valgte man Staldgården.
GESTAPO holdt sit indtog i Kolding 9. oktober 1943 og inddrog straks Staldgården til sin specielle brug. Pigtråd og spanske ryttere sørgede for at holde nysgerrige på afstand, men der var ikke mange, der frivilligt besøgte Staldgården indtil Befrielsen.
STALDGÅRDEN VED BEFRIELSEN
