Staldgården under Besættelsen

Anden verdenskrig på staldgården

Staldgården har spillet en stor rolle under anden verdenskrig. Under besættelsen havde GESTAPO sydjysk hovedkvarter i Staldgården. Her indrettede de nogle fængselsceller, som danske modstandsfolk blev anbragt i mellem de brutale forhør. Mange af modstandsfolkene ridsede deres navne ind i væggen. En af cellerne, Zelle II, i Staldgården er som den eneste i Danmark bevaret som et dystert minde.

På denne side kan du læse mere om Staldgården under besættelsen, finde info om Zelle II og de forskellige forestillinger samt læse mere om vores udstilling om Besættelsen “1943 – Gestapo Kommer!”

Zelle II

Når man besøger ZELLE II i Staldgården, vil man kunne opleve tre forskellige filmiske fortællinger, som på hver deres måde ved hjælp af lys, lyd og moderne teknologi giver dig en stærk og intens oplevelse af Staldgårdens og Koldings historie under besættelsen.

 

Læs mere nedenfor om de tre forskellige forestillinger du kan opleve i Zelle II.

AKTIONEN DER GIK GALT

TRÅDE TIL STALDGÅRDEN

DE GIK GENNEM HELVEDES FORGÅRD

I denne forestilling sættes du som gæst i en anholdt frihedskæmpers sted. Forestillingen giver en fortættet oplevelse af den frygt og usikkerhed, der var forbundet med besøget hos Gestapo på Staldgården og den uvisse skæbne som frihedskæmperne gik i møde
Med Gestapos indtog på Staldgården i oktober 1943 efter samarbejdspolitikkens sammenbrud som udgangspunkt sætter forestillingen fokus på udvalgte nedslag i Kolding og koldingensernes møde med nazismen og den tyske besættelsesmagt
Hør om de skæbner der var forbundet med Gestapos tilstedeværelse på Staldgården. Mød de danske håndlangere, som arbejdede for Gestapo, og med vold og magt bekæmpede modstandsbevægelse og mød de danske frihedskæmpere i cellen


staldgården Under Besættelsen

Gestapo på Staldgården 1943-45

Staldgården blev beslaglagt af tyskerne i september 1943, og 9. oktober flyttede GESTAPO ind. I begyndelsen var der ca. 10 medarbejdere, men i maj 1945 var man oppe på 30-40 mand – flest tyskere, men der var også danskere imellem.

Ud over kontorer rummede Staldgården fem fængselsceller, og her indbragte man fanger fra hele Syd- og Sønderjylland til forhør. De allerfleste havde deltaget i en eller anden form for modstandsarbejde, f.eks. sabotage eller afhentning og opbevaring af våben og sprængstoffer, der var nedkastet fra engelske fly. Det kunne også være produktion og uddeling af illegale blade med nyheder, som den tyske censur forhindrede aviserne i at bringe.

Nogle fanger sad der kun i få timer, andre i flere uger, og når forhørene var afsluttet, blev de sendt videre til arresten i Domhuset. Når dommen var faldet, gik turen videre til internering i Frøslevlejren, til en koncentrationslejr i Tyskland, eller til henrettelse i Ryvangen i København. For at opnå tilståelser og aftvinge fangerne navne på medskyldige, anvendte man tortur, og det var tit de danske håndlangere, der stod for den del af forhøret. Fire af GESTAPO’S danske hjælpere blev henrettet efter krigen, og flere fik lange fængselsstraffe.

Jøderne på Staldgården 
I de første dage af oktober 1943 blev den del af de danske jøder, der ikke forinden havde nået at flygte, taget af tyskerne. De fynske jøder blev kørt til Kolding og anbragt i et af de store staldrum på Staldgården

For at se videoerne, skal marketing cookies være accepteret.

Gestapofolk

​​August Wilhelm Naujock, SS Sturmscharführer, GESTAPO-chef i Kolding oktober 1943 til juni 1944, da han forflyttedes til et mindre embede i Esbjerg. Han betegnedes af de danske stikkere som ”ikke overvældende intelligent”.
Thess Burfeind var en benhård leder af Gestapos kamp imod modstandsbevægelse i det sydjyske. Burfeind deltog sjældent selv aktivt i mishandlingerne, men krævede hurtige resultater af de danske Gestapo bødler, der var berygtede for deres brutalitet. Ved befrielsen d. 5. maj 1945 flygtede Burfeind til Tyskland. Her blev han anholdt den 16. maj 1945 og ført til Kolding Arrest. I Retsopgøret efter krigen blev Thees Burfeind den 10. juni 1949 idømt 8 års fængsel.
​​Johannes ”Snogen” Rasmussen boede i Kolding og var i efteråret 1943 modstandsmand. Den 4. december 1943 bliver han taget af Gestapo og ført til afhøring på Staldgården. Efter to dages forhør skifter han side og optræder først som cellestikker og deltager senere i infiltration og afhøringer. Han bliver hurtig en berygtet torturbøddel. Den 26. februar 1945 bliver Johannes Rasmussen såret i brystet under en skudkamp med modstandsfolk. Han er sengeliggende ved krigens afslutning og bliver anholdt den 6. maj 1945. Johannes Rasmussen bliver henrettet den 13. maj 1948.

Torturredskaber

Gestapo anvendte forskellige torturredskaber ved afhøringerne på Staldgården. Redskaberne er enkle i udformningen og fremstillet af f.eks. stålwirestumper og gardinstænger. En af de mere bemærkelsesværdige genstande, er den tyske M/24 øvelseshåndgranat.

Modstandsfolk

Børge Søderberg
Hugo Holger Jensen
Poul E Lebech
Per Erik Andersen

Modstandsmanden, Jens Thue Jensen, var en ung ingeniørstuderende, der var med til at starte modstandsgruppen ”Bramming-Gruppen” i Sydvestjylland. Han var fra starten meget aktiv i modstandsbevægelsen, hvor han blandt andet deltog i modtagelse af våben og sprængstoffer nedkastet af engelske fly. Derudover deltog han i stikkerlikvideringer og sabotageaktioner, især rettet mod jernbanenettet, der var af stor militær betydning for besættelsesmagten.

Jens Thue Jensen måtte ”gå under jorden” den 7. september 1944 og efter en sabotageaktion d. 30. september 1944 forlod han egnen, for i en periode at opholde sig i København og fortsætte modstandskampen der. Gestapo havde imidlertid optrævlet Bramminggruppen, på vej tilbage til Jylland blev han, den 22. februar 1945, taget af Gestapo på Kolding Banegård. Umiddelbart efter blev ham udsat for langvarige forhør og mishandling på Staldgården. Efter endt afhøring blev Jens Thue Jensen kort tid efter overført til Vestre Fængsel i København. Om formiddagen den 10. marts 1943 dømte en tysk krigsret den 22- årige Jens Thue Jensen til døden. Sent på aftenen samme dag blev han, sammen med 3 andre modstandsfolk fra Bramming-Gruppen, henrettet i Ryvangen, mindre end 2 måneder før Tysklands kapitulation og befrielsen den 5. maj 1945.

Inskriptioner på væggene

Fotos: Kim Vedelbech

Inskriptioner på væggene

Efter befrielsen blev det besluttet at bevare en af cellerne for eftertiden, og når man valgte Zelle II, er det måske fordi de fleste og bedste indskrifter fandtes her. 46 af fangerne havde nemlig brugt de lange, usikre ventetider på at ridse deres navne ind i væggenes puds, og af dem er det siden lykkedes at identificere de fleste.

To af dem viste, at de ikke lod sig knække, den ene ved at skrive: ”Går vi fremad, dør vi. Går vi tilbage, dør vi også. Lad os da gå fremad og dø”. Den anden valgte et let omskrevet citat efter den tyske filosof Friedrich Nietzsche ”Halte hoch deine höchste Hoffnung!” (Nietzsche skrev ”Halte heilig deine höchste Hoffnung”, dvs. ”Hold dit højeste håb helligt”).

IDENTIFICEREDE INDSATTE

UFFE PREBEN HANSEN

Anholdt for tyveri fra værnemagten. Efter befrielsen idømt 5 års fængsel for kriminalitet

PER (PETER) HOLM

Ingeniør. Anholdt 2. april 1945, fange indtil kapitulationen

J. GABRIEL JENSEN

Kaptajnløjtnant. Anholdt 7. oktober 1944, i koncentrationslejren Neuengamme til befrielsen

JENS THUE JENSEN

Stud.polyt., Bramminge. Arresteret 22. februar 1945, 10 dage i Zelle II, henrettet i Ryvangen i København 10. marts

E.A. KIRKETERP

Læge i Assens. Anholdt 22. november 1944, løsladt igen, atter eftersøgt, resten af besættelsestiden ”under jorden” i København

E. (ELINE) GROSSMANN

Kolding. Anholdt 14. februar 1945

AAGE OLSEN

Odense. Anholdt 2. oktober 1944, overført til Frøslevlejren

KEES VROLIJK

Hollandsk sømand, med i den danske modstandsbevægelse. Anholdt 10. oktober 1944, i Frøslevlejren til kapitulationen.

GUNNAR ANDERSEN

Ekspedient i Odense. Anholdt i marts 1945, fange til kapitulationen

M.B.

Milton Barang, ingeniør i Esbjerg. Anholdt 17. marts 1945, fange til kapitulationen

C.H.C.

Christian Hansen Christensen, mekaniker i Gram. I Zelle II fra 16. til 17. april 1945

GUNNER CHRISTENSEN

Odense. Anholdt 2. oktober 1944, flygtet

H.O.H. EVALD

Evald Hansen. Død i tysk koncentrationslejr

KARL FIBIGER

Vejle. Arresteret for besvigelser mod værnemagten

HANS PETER GODT

Hjemløs tigger og vagabond. Anholdt 13. oktober 1944, løsladt 8. november

HARRY HANSEN

Overlæge i Haderslev. Anholdt i november 1944, overført til tysk koncentrationslejr

K. OLESEN

Anholdt 6. oktober 1944, overført til Frøslevlejren, derfra til Neuengamme. I april 1945 til Sverige med de hvide busser, døde der

SKAU PETERSEN

Politibetjent, Vejle. Overført til Frøslevlejren

W. BREINHOLDT RASMUSSEN

Bager. Anholdt ved en fejltagelse

E.R.

Erik Rasmussen, Vejle. Død i tysk koncentrationslejr

J.R.

Johannes Rosendahl, cand.polit., Rødding. Fange til kapitulationen

SOLVEIG TEILMANN

Over Jersdal. Anholdt 13. februar 1945, løsladt 17. marts. Fik da at vide, at hendes mand var blevet henrettet i Ryvangen 10. marts.

H. THERKELSEN

Vognmand, Bylderup Bov. Anholdt 19. oktober 1944, overført til Frøslevlejren og herfra til Neuengamme

THUESEN

Kioskejer i Kolding. Anholdt 23, november, løsladt før kapitulationen

H.P. TOFT

Restauratør, Strandhotellet i Kollund. Anholdt 10. februar 1944, løsladt 8. april. Døde kort efter som følge af torturen

L. LAURITZEN

Tønder. Anholdt 7. oktober 1944, overført til Føslevlejren.

 

Tysklands besættelse af Danmark 1940-45

Tidligt om morgenen 9. april 1940 blev Danmark besat af tyske tropper. Efter korte kampe, hvor 13 danske soldater blev dræbt og 21 såret, blev modstanden indstillet. Regeringen og folketinget opfordrede befolkningen til ro og orden og til at samarbejde med besættelsesmagten.

I den første tid gik hverdagen videre så normalt som muligt, men efterhånden voksede der en organiseret modstandsbevægelse frem, og da tyskerne 28. august 1943 henrettede den første modstandsmand, kom det til strejker og uroligheder i flere større byer. Tyskerne stillede en række nye krav, som regeringen afslog. De erklærede derfor landet i undtagelsestilstand, og indtil befrielsen 5. maj 1945 havde tyskerne også formelt magten i Danmark.

Til at bekæmpe spionage og anden ”statsfjendtlig” virksomhed indsattes Geheime Staatspolizei (det hemmelige statspoliti), også kaldet GESTAPO. Shell-huset i København var hovedkvarter, men der blev også oprettet en række lokale afdelinger. En af dem blev placeret i Kolding. Man ville gerne have haft Koldinghus, men da der hverken var indlagt varme eller vand, valgte man Staldgården.

GESTAPO holdt sit indtog i Kolding 9. oktober 1943 og inddrog straks Staldgården til sin specielle brug. Pigtråd og spanske ryttere sørgede for at holde nysgerrige på afstand, men der var ikke mange, der frivilligt besøgte Staldgården indtil Befrielsen.

STALDGÅRDEN VED BEFRIELSEN

Besøg os

STALDGÅRDEN
Staldgården 1
6000 Kolding

Telefon +45 76 33 81 00
museum@museumkolding.dk

ENTRÉ

Voksne: 50 kr.
Børn under 18 år: gratis
Ældresagen medlem: 45 kr.
Årskort: 100 kr.

 

Aktionen der gik galt
kl. 11:30, 13:00, 14:30, 16:00

Tråde til Staldgården
kl. 12:00, 13:30, 15:00, 16:30

De gik igennem Helvedes forgård
kl. 12:30, 14:00, 15:30

Åbningstider

Januar
Lukket 01.01.23
Tirsdag-søndag kl. 11-16.
Mandag lukket

Februar · marts · april
Tirsdag-søndag kl. 11-16.
Mandag lukket
(2. påskedag undtaget)

Maj · juni  · juli  · august 
Alle dage kl. 10-17

September · oktober · november · december
Tirsdag-søndag kl. 11-16
Mandag lukket

Lukket mellem jul og nytår

Find
vej

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev