Rundvisning i jubilæumsudstillingen v. museumsinspektør Louise Klinge, Søstrehuset, Multisalen 2. sal
I den gamle sovesal, på anden sal i Søstrehuset, finder man Jubilæumsudstillingen, som er blevet til som en fejring af 250 året for grundlæggelsen af Christiansfeld. Udstillingen åbnede juni 2023.
Jubilæumsudstillingen inviterer dig med på en rejse tilbage til årene omkring 1800 i Christiansfeld – byen som i dag er på UNESCOs verdensarvsliste.
Mød museumsinspektør Louise Klinge, som giver en introduktion til udstillingen og en kort rundvisning. Louise er fascineret af de genstande, som længe har været pakket væk, og som man nu kan se i udstillingen. Genstande; som er med til at fortælle historien om byens oprindelse og udvikling.
Dato: 13. august 2023
Klokken: 12.30 / 13.15 / 14.15
Varighed: 15 min.
Mødested: Søstrehuset, Multisalen 2. sal
Pris: Gratis

Rundvisningen i jubilæumsudstillingen er en del af det samlede program for Jubilæumsfesten 13. august, der markerer 250 års jubilæet for Christiansfelds grundlæggelse.
Dagen vil byde på en masse events dagen igennem bl.a. folkefest i byen med koncerter, dramatiserede guidede ture, dukketeater, arkitekturudstilling, rundvisninger i jubilæumsudstillingen, festgudstjeneste og kærlighedsmåltid.
Se det samlede program for jubilæumsfesten her.