Søndag 13. august er årets store festdag. Det er nemlig 250 år siden Brødremenigheden anlagde Christiansfeld. Dagen vil byde på en masse events dagen igennem bl.a. folkefest i byen med koncerter, dramatiserede guidede ture, dukketeater, fotoudstilling, rundvisninger i jubilæumsudstillingen, festgudstjeneste og kærlighedsmåltid.
HENT DET SAMLEDE PROGRAM SOM PDF
Læs mere om aktiviteterne nedenfor:

KRONPRINSPARRET DELTAGER I FESTDAGEN
Velkommen til Kronprinsparret, som deltager i festdagen i Christiansfeld.
Kronprinsparret deltager i festgudstjenesten, bagefter bliver de vist rundt i Christiansfeld.
Rundvisningen starter ved brønden på Kirkepladsen, til jubilæumsudstillingen og fortsætter i
den historiske bydel.
Museum Kolding åbner derfor først udstillingerne og museumsbutikken for offentligheden kl. 12.00.

DRAMATISERET BYVANDRING: KAMMERHERREINDEN FORTÆLLER
Året er 1781, og kammerherreinde Christina Friederica von Holstein tager imod sin fine gæst, Sir Edward Brighthill.
På denne dramatiserede byvandring træder vi direkte ind i historien, og sammen med skuespillere bliver fortidens personer levende.
Vi inviterer gæster med på en elegant promenade gennem byens gader, kammerherreinden beretter om spændende detaljer og sjove vinkler fra hverdagen i Brødremenighedens Christiansfeld. Som deltager er man en aktiv del af turen, og man kommer tæt på kammerherreinden og hendes nysgerrige gæst.
Om personerne:
Christina Friederica von Holstein er af adelig opvækst og levede nogle år ved Christian 7’s hof, med sin mand. I 1777 købte parret Favervrågård udenfor Christiansfeld. Her skabte hun en romantiske have, Christinero, i slutningen af 1700-tallet.
Sir Edward Brighthill er en fiktiv person. Han er kommandør i Royal Navy, tilknyttet det engelske gesandtskab. Han er efter tidens idealer en klassisk engelsk søofficer og gentleman, hvis opgave er at se nærmere på byen Christiansfeld og den vækst, der sker der.
Dato: 13. august 2023
Klokken: 10.45 / 12.30 / 14.00 (UDSOLGT denne dag – måske en anden dag kan friste?)
Varighed: 30 min.
Mødested: Ved Søstrehusets hovedtrappe, Nørregade 14, Christiansfeld
MUSIK I BYEN:
Slesvigske Musikkorps
Kirkepladsen kl. 10.15
Prætoriustorv kl. 11 – 11.30
Slesvigske Musikkorps er et af Forsvarets 3 fuldtidsprofessionelle musikkorps og består af 16 musikere, henholdsvis messingblæsere og slagtøjsspillere. Slesvigske Musikkorps er kendt for sin store kunstneriske bredde og musikalske dybde. Alsidigheden og korpsets mange finesser bliver understreget af den perlerække af solister og dirigenter, korpset arbejder sammen med.
Frederik Damkaer
Søstrehusets gård kl. 11.30
Frederik Damkaer drager ud på Songwriter-scenen med et solidt greb om den rustikke
instrumentering og et talent for melodisk fortælling. Historierne vækkes til live med fængende rytmer, melodiøse guitar-temaer og kor, der omfavner Frederik Damkaers fornemmelse for at beskrive både de store såvel som de subtile følelser.
Frederik Damkaer udgav i september 2018 sit debutalbum, og udgav i 2022 en samling af numre, der trækker på inspiration fra sangskrivere som James Bay og Sam Fender.
Mads Mathias Heise
Prætoriustorvet kl. 12.30 – 13.20
De to danske jazzprofiler Mads Mathias og Mathias Heise leverer et eksklusivt musikalsk indslag i forbindelse med frokosten på Brødremenighedens Hotel.
Mathias Heise: Modtog kronprinseparrets stjernedryspris 2016. Modtager af Ben Webster prisen. Virtuos mundharpist i verdensklasse. Behersker keyboards på højt niveau. Erfaren komponist – har blandt andet skrevet materiale og indspillet plade med DR BigBand. Har spillet mundharpe siden han var 12 år.
Mads Mathias: Sanger, sangskriver og saxofonist. I 2012 udgav han det ambitiøse drømmealbum ”Free Falling”. Har turneret i blandt andet Skandinavien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Thailand, Ukraine, Rusland, Kina, Korea og særligt i England. Åbnede London Jazz Festival sammen med Seal og Angelique Kidjo.
Kulturskolens Windband
Prætoriustorvet kl. 14.00 – 14.45
Harmoniorkester bestående af ca. 30 erfarne elever fra kulturskolen i alderen 13-25, der spiller klassisk, rytmisk og filmmusik på blæseinstrumenter og slagtøj.

DUKKETEATER: LUMBA PÅ TAGET
Mød løven Lumba, som man slet ikke skal være bange for, han er nemlig sød og nuttet.
Dukketeatret handler om, hvordan Kong Christian den 7. inviterede Brødremenigheden til en mark i Jylland for at bygge en by. Bare vent og se. Historien foregår lige midt i byen Christiansfeld.
Kom med, og lad historien begynde.
Dato: 13. august 2023
Klokken: 12.30 / 13.15 / 14.00
Varighed: 30 min.
Mødested: Musiksalen (gennem Jubilæumsudstillingen 2. sal)
Pris: Gratis

RUNDVISNING I JUBILÆUMSUDSTILLING
v. museumsinspektør Louise Klinge, Søstrehuset, Multisalen 2. sal
I den gamle sovesal, på anden sal i Søstrehuset, finder man Jubilæumsudstillingen, som er blevet til som en fejring af 250 året for grundlæggelsen af Christiansfeld. Udstillingen åbnede juni 2023.
Jubilæumsudstillingen inviterer med på en rejse tilbage til årene omkring 1800 i Christiansfeld – byen som i dag er på UNESCOs verdensarvsliste.
Mød museumsinspektør Louise Klinge, som giver en introduktion til udstillingen og en kort rundvisning. Louise er fascineret af de genstande, som længe har været pakket væk, og som man nu kan se i udstillingen. Genstande; som er med til at fortælle historien om byens oprindelse og udvikling.
På grund af Kronprinsparrets rundvisning i jubilæumsudstillingen åbner udstillingen og museet først for offentligheden kl. 12.00 denne dag.
Dato: 13. august 2023
Klokken: 12.30 / 13.15 / 14.15
Varighed: 15 min.
Mødested: Søstrehuset, Multisalen 2. sal
Pris: Gratis
NY FORSKNING OM GRUNDLÆGGELSEN AF CHRISTIANSFELD
v. museumsinspektør Michael Nobel Hviid, Søstrehusets have
I anledning af jubilæumsåret har Brødremenigheden og Museum Kolding taget initiativ til at samle danske og internationale forskere om at udgive en ny bog med den nyeste forskning om byens grundlæggelse.
Ved tre korte foredrag i Søstrehusets have fortæller museumsinspektør Michael Nobel Hviid om bogprojektet og museets bidrag til bogen – og måske en enkelt anekdote 😊
Dato: 13. august 2023
Klokken: 12.30 / 13.45 / 14.30
Varighed: 15 min.
Mødested: Søstrehusets have
Pris: Gratis

FOTOUDSTILLING – UNESCO ARKITEKTUR CHRISTIANSFELD
Fotoplancher af Christiansfelds unikke arkitektur.
Her vises Museum Koldings fotoplancher om UNESCO Verdensarvsbyen Christiansfeld
Plancherne stammer fra udstillingen ‘UNESCO Architecture’, der blev vist 1. – 30. juli, hvor de 10 UNESCO verdensarvssteder i Danmark og Grønland gik sammen om at skabe en stor udendørs fotoudstilling på Kongens Nytorv i det centrale København.
Nu udstilles fotoplancherne i hjembyen Christiansfeld, hvor de kan opleves i Søtrehusets have.
Udstillingen giver mulighed for at se smukke billeder verdensarvsbyen Christiansfeld og at lære mere om verdensarven.
Christiansfeld er bygget som udtryk for en kristen ideal by, hvilket har resulteret i en harmonisk og unik arkitektur.
Museum Kolding viser fotos taget af: Eva Kristensen, Flying October og Museum Kolding.
Sted: Søstrehusets Have
Pris: Udstillingen er gratis
FESTGUDSTJENESTE
Ankomst til Brødremenighedens Kirke kl. 9.15 – 10.15
Dørene lukkes (så kom i god tid) kl. 10.15
Festgudstjeneste i Brødremenighedens Kirke kl. 10.30 – 11.30
Dato: 13. august 2023
Klokken: 9.15 – 11.30
Pris: Gratis
Mødested: Brødremenighedens Kirke
Book billet: UDSOLGT

KÆRLIGHEDSMÅLTID
Kærlighedsmåltid i Brødremenighedens kirke
Dato: 13. august 2023
Tidspunkt: kl. 19.00
Pris: Gratis
Mødested: Brødremenighedens Kirke

Byens butikker og spisesteder holder åbent.


Programmet er med forbehold for ændringer.
OBS: Museum Kolding åbner museumsbutikken og udstillingerne kl. 12.00 denne dag for offentligheden grundet Kronprinsparrets besøg i jubilæumsudstillingen.
Arrangører af jubilæumsdagen: Museum Kolding, Brødremenigheden og Kolding Kommune