Dramatiseret byvandring: Kammerherreinden fortæller / Jubilæumsfesten 2023

Året er 1781, og kammerherreinde Christina Friederica von Holstein tager imod sin fine gæst, Sir Edward Brighthill.

På denne dramatiserede byvandring træder vi direkte ind i historien, og sammen med skuespillere bliver fortidens personer levende.

Vi inviterer gæster med på en elegant promenade gennem byens gader, kammerherreinden beretter om spændende detaljer og sjove vinkler fra hverdagen i Brødremenighedens Christiansfeld. Som deltager er man en aktiv del af turen, og man kommer tæt på kammerherreinden og hendes nysgerrige gæst.   

Gå med på denne byvandring, hvor kammerherreinde Christina Friederica von Holstein viser sin fine engelske gæst rundt i den nyopførte by; Christiansfeld.

Om personerne:

Christina Friederica von Holstein er af adelig opvækst og levede nogle år ved Christian 7’s hof, med sin mand. I 1777 købte parret Favervrågård udenfor Christiansfeld. Her skabte hun en romantiske have, Christinero, i slutningen af 1700-tallet.

Sir Edward Brighthill er en fiktiv person. Han er kommandør i Royal Navy, tilknyttet det engelske gesandtskab. Han er efter tidens idealer en klassisk engelsk søofficer og gentleman, hvis opgave er at se nærmere på byen Christiansfeld og den vækst, der sker der.

Dato: 13. august 2023
Klokken: 10.45 / 12.30 / 14.00 TURENE ER UDSOLGTE
Varighed: 30 min.
Mødested: Ved Søstrehusets hovedtrappe, Nørregade 14, Christiansfeld


Denne byvandring er en del af det samlede program for Jubilæumsfesten 13. august, der markerer 250 års jubilæet for Christiansfelds grundlæggelse.

Dagen vil byde på en masse events dagen igennem bl.a. folkefest i byen med koncerter, dramatiserede guidede ture, dukketeater, arkitekturudstilling, rundvisninger i jubilæumsudstillingen, festgudstjeneste og kærlighedsmåltid.
Se det samlede program for jubilæumsfesten her.

Sted

Christiansfeld

Søstrehuset
Nørregade 14
6070 Christiansfeld

ENTRÉ

Gratis – husk at booke en plads

Dato og tidspunkt

13. august 2023 kl. 10.45 / 12.30 / 14.00

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev