Silver

At følge Moiræs tråd: Fra Bruden til Enken til den unge Brud

Anna Furer Glarbo om sit værk Enken:

Skæbnen spiller altid med. Under arbejdet med mit diplomprojekt fik jeg seneskedehindebetændelse i begge hænder, og den fysiske begrænsning tvang mig til at finde en ny måde at arbejde med sølv på. I stedet for de traditionelle teknikker som smedning og drivning begyndte jeg at bygge former af tråd. Det åbnede et nyt kunstnerisk sprog: lette, transparente strukturer, hvor flader kunne vokse hurtigt og bevæge sig frit i rummet. Samtidig kunne jeg lade min fascination af grafiske mønstre, tegning og tekstile teknikker som broderi, filtning og syning smelte sammen med guldsmedefaget.

Enken udspringer af værkparret Bruden og Brudgommen. Da den ene forsvandt, stod den anden tilbage alene – og blev enke. Det blev begyndelsen på en ny skæbnevej. Tråden blev både materiale og metafor, en livslinje, der førte arbejdet i en ny retning. Hver begrænsning blev til en åbning, hver forandring til et nyt rum. På den måde blev skæbnens tråd ikke blot noget, værkerne fortæller om, men noget, de er vævet af.

I dag flettes Enken sammen med den nyere serie Fabula Moiræ. Nympha Moiræ hedder den unge Brud. De filtede og smeltede trådstrukturer er blevet silkefine som et brudeslør, og Moiræ – skæbnegudinderne – væver livets og skæbnens tråde ind i værket. Sådan følger jeg skæbnens tråd gennem mit kunstneriske hus, hvor hver ny dør fører til nye forbindelser og nye udtryk.

– Anna Furrer Glarbo

Anna Furrer Glarbo
Bruden, der nu er blevet til enken

Museum Koldings samling af sølv er både unik og helt fortryllende. 

Med din hjælp har vi chancen for at forny samlingen ved at erhverve et nyt og spændende værk. 

Med en donation på bare 200,- får du dit navn indgraveret på et skilt ved siden af værket “Enken” (tidligere “Bruden””) af sølvsmed Anna Furrer Glarbo. 

Du kan også få et gavebevis, som du kan forære til én, du synes skal ‘på museum’ og have sit navn indgraveret, 

Doner
Giv dit bidrag – og skriv dig ind i sølvets historie.
Doner minimum 200 kr. Husk at skrive navn i kommentarfeltet, når du laver overførslen.

Støt Museum Kolding


– MobilePay på nr. 313438

– Bankoverførsel på konto: 7040 – 2611159

– Send en mail til museum@museumkolding.dk

Doner via museets billetsystem

Man kan donere som privatperson eller virksomhed og, hvis du oplyser CPR- eller CVR-nummer, og mærker betalingen ‘Donation’, så indberetter Museum Kolding til SKAT og du får skattefradrag for beløbet.

Tak for din støtte.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev