Skamlingsbankens mindesten

Mindesten for N.F.S. Grundtvig

Stenen blev afsløret 4. juli 1884, som den første individuelle mindesten for mænd, man mente havde gjort en særlig indsats for Sønderjylland (Slesvig). Den blev rejst på initiativ af en kreds af nordiske højskolefolk i anledning af 40-års jubilæet for Grundtvigs tale ved den 2. sprogfest i 1844.
 
I de 20 år fra 1864 og frem til Grundvigstenens afsløring var der stille på Skamlingsbanken. Tabet af Slesvig havde lagt de store fester i dvale og Skamlingsbankeselskabet, som ejede området, afholdt sig fra at lægge område til store møder og fester med et politisk eller nationalt sigte. Der var ikke rigtig noget at fejre.
 
Man tog dog efter moden overvejelse imod tilbuddet om at få mindestenen opsat på Højskamlingen. Dog på betingelse af, at der ikke blev reklameret for afsløringsarrangementet i dagbladene. Alligevel samledes 1500 mennesker til afsløring af Grundvigs mindesten.
Grundtvigs sten blev startskuddet til at Højskamlingen i de næste årtier blev udstyret med flere mindesten.

Mindesmærke for Laurids Skau

Den 18. maj 1893, på 50-års dagen for den første sprogfest på Skamlingsbanken og Laurids Skaus (1817-1864) berømte tale, blev mindesmærket for ham indviet.
Det var en kreds af danske mænd nord og syd for grænsen med Rigsdagsmanden Gustav Johannsen i spidsen, som tog initiativ til at rejse et mindesmærke for den mand der mere end nogen anden blev symbolet på Skamlingsbanken.
Til indvielsen deltog op mod 7.000 mennesker, til trods for, at der ligesom ved afsløringen af Grundtvigs mindesten heller ikke denne gang blev udsendt en officiel invitation i dagbladene.
Mindestenen er udført som en obelisk af billedhugger Petersen i Haderslev. Obelisken er placeret kvadratisk base, som igen er placeret oven på en trappeformet fod.
Mod øst er basen prydet med en bronzemedaljon af Skau. Medaljonen er udført af den kendte sønderjyske billedhugger Herman Vilhelm Bissen, der bl.a. står bag de store nationale ikoner Istedløven, der står på Flensborg Kirkegård og Den Tapre Landsoldat i Fredericia.
 
Mod syd er indhugget følgende vers af Grundtvig:
Ordet lød som Tordenbrag
ruller over Skoven,
ramte som et Tordenbrag,
kaster Glans paa Voven,
tændte Baal i Kæmpe-Favn,
tændte Skamlingsbankens Bavn
med de klare Luer
Mod vest er indhugget følgende:
Laurids Skau
18. Maj 1843
18. Maj 1893
Mod nord er indhugget følgende:
Sønderjyder rejste denne Sten

Mindesmærke for Theodor Regenburg

Den 2. september 1898 blev mindesmærket for den tidligere departementschef i ministeriet for Slesvig, Theodor Regenburg (1818-1895), indviet foran en lille forsamling på kun ca. 50 mennesker.
Regenburg var ophavsmand til de såkaldte sprogreskripter, og var ansvarlig for det omfattende fordanskningsprogram i Mellemslesvig i perioden 1851-1864.
Forsøget på tvangsfordanskning vakte modvilje og fjendskab hos de tysksindede i området og skadede Danmarks ry internationalt.
Regenburgs mindesmærke har den mindst prominente placering blandt mindesmærkerne for enkeltpersoner, og man kan let få den tanke, at den er gemt væk, fordi den er et udtryk for dansk tvangspolitik. Men ikke desto mindre står den på sin oprindelige placering og repræsenterer en del af opfattelsen af det nationale spørgsmål og sprogkampen omkring år 1900.
 
Mindestenen er en høj slank granitobelisk med en portrætmedaljon af Regenburg udført af L. V. Pacht, hvorunder der mod vest er indhugget:
Theodor August Jes Regenburg
f. 20/4 1815.
d. 7/6 1895.
Mod nord:
Danmarks trofaste Søn.
Mod øst:
Departementschef i Ministeriet for Slesvig.
Senere Stiftamtmand i Aarhus Stift.
Mod syd:
Danskhedens kraftige Støtte

Mindesmærke for Mourits Mørk Hansen

Mindesmærket for Mourits Mørk Hansen (1815-1895) blev indviet 30. juni 1899 foran 5-600 fremmødte. Det blev rejst på foranledning af De Samvirkende Sønderjyske Foreninger.
Som præst og medlem af Stænderforsamlingen i Flensborg havde Mørk Hansen arbejdet for den danske sag og været en ivrig tilhænger af Regenburgs sprogreskripter.
Mindesmærket, som er tegnet af Hansens søn, havde inden sin indvielse vakt en del debat pga. dets størrelse og lighed med et monumentalt gravmæle. Man frygtede at Skamlingsbanken skulle blive en kirkegård uden døde. Monumentet er det største af mindesmærkerne for enkeltpersoner på Højskamlingen.
Øverst på monumentet ses en opslået bog med et er den halvrunde top udsmykket med en krans med en opslået bog i midten, hvor man kan læse: Vi tro, derfor tale vi. En henvisning til Paulus Andet Brev til Korintherne kapitel 4. vers 13. i det Nye Testamente.
Omkring portrætmedaljonen, udført af lokalt fødte billedhugger Anne Marie Carl Hansen, ses inskriptionen: Vaar og Høst skal Haabets Sang aldrig blands os glemmes, og herunder:
Til Minde om den sønderjyske Sags ihærdige Talsmand
Mourits Mørk Hansen
Tak for trofast Arbejde
På bagsiden af stenen ses initiativtagerne: Rejst af D.S.S.F. [red. De samvirkende sønderjyske foreninger] 1899.

Mindesmærke for Christian Flor

Den 14. juli 1912 blev mindesmærket for professoren og højskolemanden Christian Flor (1792-1875) afsløret.
Initiativet og financieringen af mindesmærket kom fra Sønderjysk Centralforening, der havde til formål at samle sønderjyderne udenfor Sønderjylland til støtte for den sønderjyske sag.
Flor havde været en af de drivende kræfter i den dansksindede bevægelse og blandt initiativtagerne til de første sprogfester i 1843 og 1844. Flor var desuden penneføreren bag Laurits Skaus berømte taler ved sprogfester.
Ved afsløringen kunne de 2000 fremmødte gæster tage den nye mindesten i øjesyn. Stenen var udført i granit og prydet med en bronzemedaljon med Flors portræt.
 
Herunder er teksten Christian Flor 1792-1875 indhugget og nederst et bronzeskjold med følgende vers af Carl Ploug – en anden af sprogfesternes koryfæer:
Vort Modersmaal han elsked,
Hun var hans Ungdomsbrud.
For hendes Ret og Ære
at værge drog han ud.
Hvor mest hun blev forhaanet
og tramped under Fod
han hendes Ros forkyndte
med frit og frejdigt Mod.

Mindesmærke for Peder Skau

Den 21. juli 1921 blev det foreløbigt sidste mindesmærke for en enkeltperson på Skamlingsbanken indviet. Mindesmærket blev rejst for Laurids Skaus lillebror, Peder Skau (1825-1917).

 
Modsat Laurids Skau, der døde kun 47 år gammel, så blev Peder Skau en meget gammel mand. Hele livet igennem kæmpede han for danskheden i Sønderjylland, og indtog en lang række tillidshverv inden for bl.a. de sønderjyske foreninger, som amtsrådsmedlem og som repræsentant i den slesvig-holstenske provinslanddag.
 
Han havde desuden været ordfører, da sønderjyderne efter nederlaget i krigen i 1864 sagde farvel til kong Christian 9. under en ceremoni i Kolding.
 
Mindesmærket består af en bronzebuste udført af Carl Martin Hansen på toppen af en slank granitsøjle. På søjlen står der:
Peder Skau
1825-1917
Ret og Sandhed
På bagsiden er indhugget:
Rejst af D.S.S.F [De samvirkende sønderjyske foreninger] 1921

Mindesmærke for Hans Iver Staal

I november 2020 blev det seneste mindesmærke opsat for en enkeltperson føjet til listen af mindesmærker på Skamlingsbanken. Mindestenen for møller Hans Iver Staal (1796-1861).
Stenen, der er den yngste blandt mindestenene på Skamling, har siden 1938 ellers stået ved Torning Mølle mellem Aller og Christiansfeld, hvor Staal virkede som møller.
Men i 2020 finansierede Skamlingsbankeselskabet sammen med Kolding Kommune og en række private donorer flytningen af stenen til Skamlingsbanken, hvor den i dag er placeret foran Restaurant Skamlingsbanken.
Flytningen af stenen foregik i stilhed uden markering eller højtidelighed pga. coronaepidemien.
Staal var en af hovedkræfterne bag etableringen af Skamlingsbankeselskabet og opkøbet af Skamlingsbanken i 1843.
Staal foreslog i øvrigt allerede i 1845 rejsningen af en mindesøjle for den danske sags afdøde forkæmpere på Skamlingsbankens højeste punkt. Det blev imidlertid ikke til noget i første omgang, og da den ikoniske mindestøtte endelig stod færdig i efteråret 1863 var Staal selv død, og hans navn at finde på blandt mindestøttens 18 navne.
Mindestenen har følgende indskrift:
Mølleejer
Hans Iver Staal
virkede her fra
1830-1861
Folket vaagner
Op af Dvale
Hist lød dansk
i Stændersale
Slesvigs Løver
Ryster Manken
Staal – han gav os Skamlingsbanken.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev