Forskning i krig og kaos

Forskning i krige og kaos

Her vil vi give et indblik i den mere usynlige del af museumsarbejdet, nemlig forskning.

I øjeblikket arbejder vores museumsinspektør, Michael Nobel Hviid, sammen med kolleger fra Vejlemuseerne og museerne i Fredericia på et tværfagligt forskningsprojekt om 1600-tallets krige og kaos set fra Trekantsområdets perspektiv.

Projektets titel er At håndtere kaos – Tro, Kamp, Traume og Erindring i 1600-tallet. Det består af fire delprojekter, der sætter fokus på, hvordan mennesker i 1600-tallet håndterede og bearbejdede krigens kaos, både fysisk-materielt og mentalt.

Projektet er finansieret med støtte fra Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Projektets fokus på det kaos krige skaber for lokalbefolkninger er desværre højaktuelt, når vi ser ud over Danmarks grænser til Ukraine og Gaza.

I de kommende uger vil vi hver tirsdag dele et indblik i arbejdet med nogle af de kilder og genstande, som inddrages i projektet.

I forbindelse med forskningsprojektet ‘At håndtere kaos’, der handler om 1600-tallets krige og deres konsekvenser for almindelige mennesker, har vores museumsinspektør, Michael Nobel Hviid, været på Rigsarkivet i Aabenraa og læse i gamle kirkebøger fra 1600-tallet.

Særligt et nærmere studie af kirkebogen fra Vonsild sogn, lige syd for Kolding, var målet for besøget.

Kirkebogen rummer lange levnedsbeskrivelser eller nekrologer over de mennesker i sognet, som præsten Johannes Rüde begravede fra 1685 og frem til sin død i 1707.

Nekrologerne rummer et væld af store og små oplysninger om, hvordan almindelige mennesker i Vonsild oplevede især Karl Gustav-krigene 1657-1660, og hvordan krigene påvirkede området og dets beboere på længere sigt.

Johannes Rüde blev præst i Vonsild i 1659, mens stort set hele menigheden var flygtet til Kolding.

Gennem de næste knap 50 år fungerede Rüde præst og sjælesørger i Vonsild sogn, som var meget hårdt ramte af krigens ødelæggelser og ikke mindst den epidemi, som i 1659 lagde store dele af de sydlige Jylland øde.
Rüde var således selv førstehåndsvidne til de konsekvenser Karl Gustavkrigene fik for et lille lokalsamfund som Vonsild.

Foto 1: Rigsarkivet i Aabenraa
Foto 2: Foruden de fyldige levnedsbeskrivelser over de døde, indeholder kirkebogen en matrikel over sognets indbyggere udarbejdet af Johannes Rüde. Her ses en siden med omtale af præstens eget hus.

Kirkebøgerne fra Vonsild sogn er ikke bare en kulturhistorisk guldgrube af information om de mennesker, som levede i sognet i anden halvdel af 1600-årene.

Præsten Johannes Rüde markerede også mange af indførslerne i kirkebogen med små tegninger i margen.

Tegningerne angiver typen af kirkelig handling, fx markeres altergang med en lille nadverkalk og begravelser med timeglas.

I den mere subtile ende for en nutidig betragter markeres nybagte mødres første altergang efter fødslen ofte med enten en due eller en buk. De to dyr er symboler på hhv. ydmyghed og vellyst. Duen og bukken må forstås som præstens eget ”lille regnskab” over om barnet var undfanget før eller efter trolovelsen, og dermed hvorvidt barnet var legitimt.

Hver person har sin unikke håndskrift, og sådan har det altid været. Nogen skriver sirligt, smukt og tydeligt, andre gnidret, rodet og nærmest ulæseligt.

Derfor skal man væbne sig med en god portion tålmodighed, når man arbejder med arkivmateriale fra 1600-tallet.

Ikke alene er de gotiske bogstaver anderledes og sproget gammeldags og milevidt fra moderne retstavningsprincipper, men der er også meget stor forskel på, den enkelte håndskrift.

På billederne ses hhv. Vonsild-præsten Johannes Rüdes sirlige og relativt letlæselige håndskrift sammenlignet med Sdr. Stenderup-præsten Christen Humbles noget mere knudrede skrift.

Billede 1: Johannes Rüdes skrift.
Billede 2: Christen Humbles skrift

Forskning i krige og kaos

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev