Vinterferie 2023 – Museum Kolding

Vinterferien byder på forskellige børneaktiviteter på Museum Koldings tre besøgssteder:

Skamlingsbanken
SKATTEJAGT I NATUREN
I Skamlingsbankens landskab gemmer der sig snefnug i træernes bare grene med bogstaver på. Find alle snefnuggene og saml bogstaverne til et ord. Giv kodeordet til Museumsværten i Besøgscentret for at indløse en lille præmie.
Hent dit skattekort i Besøgscentret. Aktiviteten er gratis.

BÅLHYGGE OG SNOBRØD
Bag et snobrød over bålet og varm dig nær ilden, når museumsværterne tænder op i bålfadet torsdag 16., fredag 17. og lørdag d. 18 februar kl. 13:30 – 15:30.

I Besøgscentret kan man købe fastelavnsboller og varm kakao hver dag (undtagen mandag) i vinterferien.

Staldgården
SKATTEJAGT I MØRKLAGT MUSEUM:
Tør du tage ud på en farefuld mission for modstandsbevægelsen i ly af mørket. Hver dag (undtagen mandag) fra kl. 14-15 i vinterferien mørklægges udstillingen ‘1943 -Gestapo kommer’. Det er nu op til dig at smugle en kuffert med illegale blade frem til en person i modstandsbevægelsen. Find kodeordet, der er gemt rundt i udstillingen, bevæbnet med din lommelygte, men pas på, der gemmer sig nemlig også falske bogstaver skrevet af Gestapo.
Det er gratis for børn under 18 år at besøge udstillingen og deltage i aktiviteten. Det koster 50 kr. for voksne at besøge udstillingen.

Christiansfeld
PERLEVÆRKSTED
I udstillingen ‘Vores Smykker’ kan du finde inspiration til at lave dit eget perlesmykke. Inde i udstillingen står et lille bord med perler og udstyr, og du kan frit give dig til at lave et perlesmykke i dit eget design. Entréen til Søstrehuset koster 50 kr. per voksen og er gratis for børn under 18.
Aktiviteten er gratis.

GÅ PÅ OPDAGELSE I CHRISTIANSFELD
Gå på opdagelse i byen, se om du kan finde detaljerne og lær om Christiansfeld og Brødremenigheden. Hent din quiz i museumsbutikken i Søstrehuset. Udfyld hele arket og aflever den igen – så venter der en lille præmie.
Aktiviteten er gratis.

OBS. Alle besøgsstederne holder lukket mandag 13. februar 2023.


Sted

Staldgården

Staldgården 1
6000 Kolding

Sted

Christiansfeld

Søstrehuset
Nørregade 14
6070 Christiansfeld

Sted

Skamlingsbanken

Skamlingvejen 125
6093 Sjølund

ENTRÉ

Dato og tidspunkt

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev