Fotoudstilling: UNESCO Verdensarv i Danmark 2023

Dansk kulturarv i verdensklasse udstilles på Banegårdspladsen i Kolding i november.

I anledning af Kulturarvsmåneden, som vi fejrer hele november i Christiansfeld og omegn med en masse events, udstillinger og foredrag, åbner en verdensarvsudstilling på Banegårdspladsen i Kolding.

Kom tættere på verdensarven når vi i samarbejde med Kongernes Jelling, Nationalpark Vadehavet og Kolding Kommune udstiller fotoplancher fra disse forskellige UNESCO verdensarvssteder.

Få danskere ved, at vi herhjemme har verdensarv i samme kategori som pyramiderne og den kinesiske mur. I alt drejer det sig om 10 steder, syv i Danmark og tre i Grønland, som er indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste for bevaringsværdig og umistelig kultur- og naturarv.

Udstillingen giver mulighed for at se smukke billeder fra verdensarvsstederne og at lære mere om verdensarven. Den styrker den fælles fortælling om, at fremtidens arkitektur bygger på fortidens enestående monumenter, natur og kulturarv.

Museum Kolding deltager med fotoplancher om UNESCO Verdensarvsbyen Christiansfeld. Christiansfeld er bygget som udtryk for en kristen ideal by, hvilket har resulteret i en harmonisk og unik arkitektur.
Museum Kolding viser fotos taget af: Eva Kristensen, Flying October og Museum Kolding.

Udstillingen finder sted 1. til 30. november 2023 og består af fotostativer, om verdensarv i særklasse, placeret på Banegårdspladsen i Kolding.

Der er gratis adgang til udstillingen.

Sted

Christiansfeld

Søstrehuset
Nørregade 14
6070 Christiansfeld

Sted

ENTRÉ

Udstillingen er gratis

Dato og tidspunkt

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev