På Skamlingsbanken er der et fint lille vandhul. Her vrimler det med spændende dyr. Udstyret med fiskenet, baljer og forstørrelsesglas går vi på Sø-safari. Haletudser i massevis og insekter med sjove navne: vandkalve, skøjteløbere, guldsmede og stavtæger. Hvis vi er heldige, fanger vi måske også en salamander. Du skal bare medbringe gummistøvler og nysgerrighed. Museum Kolding har fiskenet, spande og andet udstyr – hvis du selv har et fiskenet, må du gerne tage det med.
Datoer: 3. juli, 10. juli, 17. juli, 24. juli, 31. juli og 7. august 2024.
Tidspunkt: kl. 11 (ca. 1 times varighed pr. hold)
Mødested: Besøgscentret Skamlingsbanken. Herefter følges vi ned til søen.
Pris: 30 kr. pr. barn (billet kan købes på nettet) eller i besøgscentret.
Begrænset antal pladser: Køb billet i forvejen eller mød op i god tid, for at sikre dig en plads. Der er plads til max. 12 børn og deres voksne pr. hold.
Om Sommersjov:
Alle dage i skolernes sommerferie summer det af liv på museum Koldings tre besøgssteder: Skamlingsbanken, Staldgården og Søstrehuset i Christiansfeld.
Mød bier, hug en isskulptur, snit en træfigur, tag på søsafari, lav lerfigurer i naturen og lær at fægte. Du kan også male på kakler, gå på stjernejagt eller tage på guidede ture for børnefamilier. Vi glæder os til endnu en sommer fyldt med sommersjov!
Alle aktiviteter starter kl. 11.
Læs mere om Sommersjov aktiviteterne
Åbn programmet som pd