Snitteværksted
Har du lyst at lære at snitte i træ i sommerferien?
Snitteværkstedet er for børn og deres voksne. Snitteværkstedet er det sted, hvor vi former, skaber og snitter i træ. Vi snitter legetøj og finurlige figurer af materialer fra skoven.
Snit et dyr, et skib, en snurretop, en drillepind, en perlekæde en knage – eller noget helt ud af din egen fantasi. Find et stykke træ, lån en snittekniv og få hjælp til at snitte. Du er også velkommen til at medbringe din egen snittekniv.
Snitteværkstedet er udendørs, så tag tøj og fodtøj på efter vejret.
Obs: Begrænset antal pladser pr. hold – bestil billet online eller mød op i god tid.
Dato: 4. juli, 8. juli, 22. juli og 8. august 2024.
Tidspunkt: kl. 11 og kl. 13.
Varighed: 1 time pr. hold.
Pris: 30 kr. pr. barn – betales online eller i Besøgscentret.
Sted: Skamlingsbanken

Om Sommersjov:
Alle dage i skolernes sommerferie summer det af liv på museum Koldings tre besøgssteder: Skamlingsbanken, Staldgården og Søstrehuset i Christiansfeld.
Mød bier, hug en isskulptur, snit en træfigur, tag på søsafari, lav lerfigurer i naturen og lær at fægte. Du kan også male på kakler, gå på stjernejagt eller tage på guidede ture for børnefamilier. Vi glæder os til endnu en sommer fyldt med sommersjov!
Alle aktiviteter starter kl. 11.
Læs mere om Sommersjov aktiviteterne