Påskesjov

Hele påsken inviterer Museum Kolding familier på hyggelige timer på Skamlingsbanken, i Christiansfeld og på Staldgården.

SKAMLINGSBANKEN:

Påskebingo i naturen
I Besøgscentret får I en æggebakke, og nu skal I ud i naturen på Skamlingsbanken, med æggebakke-bingopladen i hånden.
Hvor mange af tingene på bingopladen kan I finde ude i naturen?
I skal finde blade, blomster og kogler og lægge dem på pladserne i æggebakken. Husk;at gemme et rum til en påskepræmie. Tag jeres udfyldte bakke med tilbage til Besøgscentrets personale for at få en lille præmie.
Datoer: Alle dage 12. – 21. april mellem kl. 11-16.
Pris: Aktiviteten er gratis.
Sted: Skamlingsbanken

Påskekrea: Dekorer et påskeæg
Inde i Besøgscentret kan I dekorere et lille flamingoæg med crepepapir i forskellige farver og mønstre – måske kan du kigge ud ad vinduet og dekorere dit æg med farver fra naturen.
Med saks, lim og fingerfærdighed, kan I lave det fineste lille påskeæg, som kan hænges op derhjemme.
Datoer: Alle dage 12. – 21. april mellem kl. 11-16.
Pris: Aktiviteten er gratis.

Aktivitetskasse:
Er vejret godt, ruller vi aktivitetskassen ud – i den gemmer sig alverdens sjove udendørsspil. Dyst med din familie i de forskellige spil og lege.
Datoer: Alle dage 12. – 21. april mellem kl. 11-16.
Pris: Aktiviteten er gratis.

STALDGÅRDEN:

Påskekrea: Dekorer et påskeæg
Inde i museumsbutikken kan I dekorere et lille flamingoæg med crepepapir i forskellige farver og mønstre. Under 2. verdenskrig pustede man rigtige æg, som man malede på. Kig ind i udstillingen, og dekorer dit æg, som du tror man gjorde under 2. verdenskrig.
Med saks, lim og fingerfærdighed, kan I lave det fineste lille påskeæg, som kan hænges op derhjemme.
Pris: Gratis. Vil I se udstillingerne skal voksne købe entrebillet. Alle under 18 er gratis.
Aktiviteten er selvkørende og foregår 12.-21. april (lukket mandag 14. april)

CHRISTIANSFELD:

Påskekrea: Dekorer et påskeæg

Inde i museets udstilling kan I lave håndarbejde, som Søstrene gjorde i gamle dage.
I anledning af påsken kan I dekorere et lille flamingoæg med crepepapir i forskellige farver og mønstre.
Med saks, lim og fingerfærdighed, kan I lave det fineste lille påskeæg, som kan hænges op derhjemme.
Pris: Gratis for børn, kræver entrébillet for voksne.
Aktiviteten er selvkørende og foregår 12.-21. april (lukket mandag 14. april)

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev