Pak picnickurven og nyd eftermiddagen søndag den 16. august kl. 15 med venner og familie – og Sønderjyllands Symfoniorkester.
Til Opera på Skamlingsbanken kan du glæde dig til to af landets bedste operasangere, chefdirigent Christian Øland og klassisk musiks levende musikleksikon, Matthias Hammer.
“Koncerten på Skamlingsbanken bliver med arier og duetter fra nogle af de største operaer af Puccini med to sangere i den absolutte topklasse. Vi fletter det sammen med forskellige værker fra dansk opera op igennem tiden. Det bliver en koncert med genhørsglæde og samtidig måske nogle nye musikalske bekendtskaber.” Christian Øland
Dirigent: Christian Øland
Vært: Matthias Hammer
Solister:
Sofie Elkjær Jensen, sopran
Anders Kampmann, tenor
Gratis adgang og gratis parkering.
Arrangører: MusikKolding og Sønderjyllands Symfoniorkester
