Mød kunstneren bag HABITAT
Du inviteres ind i et sanseligt univers skabt af guldsmed og smykkekunstner Tina Gjersen-Sav. Biodiversitet, insektliv og naturens skrøbelige balancer fortolkes gennem smykkekunst og rumlige installationer.
Udstillingen HABITAT viser smykker, der med humor og perspektiv sætter fokus på biodiversitet og insekternes liv og levevilkår.
Læs mere om udstillingen.
Nu kan du komme med på en omvisning, hvor du møder Tina selv.
Hun fortæller om smykkerne, tankerne bag værkerne og om de insekter og habitater, der har inspireret dem.
Sted: Staldgården, Museum Kolding
Varighed: 45 minutter
Pris: 1.900 kr. for op til 20 personer (inkl. besøg i udstillingen og fri adgang til museet)
Bestil turen ved at sende en mail til museum@museumkolding.dk

