Naturens Julepynt Workshop 2023

På Skamlingsbanken har vi gjort klar til jul for alle vores børnefamilier 🎄

Naturens Julepynt: Lær at lave julepynt af naturmaterialer – en workshop for hele familien
De tre første lørdage i december i tidsrummet kl. 13-16 holder vi også en workshop hvor hele familien kan lave julepynt af naturens materialer.
Vi bestræber os på kun at bruge naturens produkter – også når det gælder julestjerner og juletræer.
Man er også velkommen til at medbringe egne materialer.

Hvis vejret tillader det, tænder vi op i bålfadet, og her kan du varme de dejlige æbleskiver, som vi sælger i Cafe Skau.

Tidspunkt: Lørdage i december: 2., 9. og 16. december kl. 13-16. Sidste åbningsdag er 17. december.
Pris: Det er gratis at deltage i workshoppen.
Sted: Skamlingsbankens Besøgscenter, Skamlingvejen 125

Nyd også vores skønne julehjertekager, en kop gløgg eller varm kakao i cafeen.

Skamling Juleløb: Skattejagts-gåtur i Skamlingsbankens natur for hele familien

Vil I ud i naturen og gå, så har vi to sjove jule-“løb” klar til jer – én der henvender sig til de yngste og en mere udfordrende til skolebørnene. De følger den samme rute, hvor man undervejs skal løse forskellige opgaver med juletema. Begge ture slutter i Besøgscentrets garderobe, som i december er blevet forvandlet til et hyggeligt julested med puder, rensdyrpels og naturjulepynt.
Få udleveret dit kort over ruterne i Besøgscentret.

Pris: Det er gratis at deltage i løbet.
Tidspunkt: Aktiviteten kan laves i Besøgscentrets åbningstid: Tirsdage – søndage kl. 11-16 i december 2023. Sidste åbningsdag er 17. december 2023.
Sted: Skamlingsbankens Besøgscenter, Skamlingvejen 125

Sted

Skamlingsbanken

Skamlingvejen 125
6093 Sjølund

ENTRÉ

Det er gratis at deltage i workshoppen og at tage ud på juleløbet.

Dato og tidspunkt

Lørdage i december 2023 kl. 13:00 – 16.00

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev