Tag med museumsinspektør og arkitekt Neel Gotthardt og se og hør om Salshusets helt enestående udformning og indretning. Den meget graciøse arkitektur, der får den voluminøse bygning til at fremstå let og elegant med en stjerne på toppen.
I kirkerummet fortælles om, hvorfor alle bænke står på tværs, der er sand på gulvet, og udeladt dekorationer på væggene.
Om kirkens indretning med en lille kirkesal mod syd, samt køkken og et rum, der kan bruges som kapel mod nord. Hvilke traditioner der er ved dåb og begravelser i Brødremenighedens kirke. Og om den særlige tradition med at alle børnene får et levende lys med grønt glanspapir med hjem juleaften.
Arrangementet om Brødmenighedens kirke Salshuset vil blive en blanding af fremvisning af kirkens udformning og indretning, samt hvordan alt dette hænger sammen med Brødremenighedens særlige traditioner.



Sted: Mødested ved brønden på kirkepladsen, Grev Zinzendorfs plads 1, 6070 Christiansfeld
Køb din billet på Museum Koldings hjemmeside og få efterfølgende 20 % rabat på entrebilletten til et af Museum Koldings besøgssteder mod forevisning af din turbillet i Besøgscentret.
Tidspunkt: Tirsdag 7. november kl. 14.00-15.00
Arrangør: Christiansfeld | Museum Kolding
Arrangementet er en del af Kulturarvsmåneden:
Hvert år i november fejrer Christiansfeld kulturarven med en hel måned med forskellige kulturtilbud. Se programmet for årets kulturarvsmåned og vælg imellem foredrag, koncerter, udstillinger, rundvisninger og meget mere. Se det spændende program herunder.