Kolding Verdensmålsdag 2022

Kom til Kolding Verdensmålsdag lørdag d. 25. juni fra 10-15, hvor mere end 60 forskellige deltagere viser lokale bæredygtige produkter, løsninger og initiativer frem.

Designskolen Kolding og Museum Kolding deltager til Verdensmålsdagen med udvalgte afgangsprojekter fra Designskolen Kolding. De fremviste projekter beskæftiger sig med verdensmålene og bæredygtighed på forskellige måder. Designerne bag projekterne står klar til at fortælle om deres tanker og processen bag projekterne, og hvordan de arbejder med bæredygtighed på Designskolen Kolding.

Hør blandt andet om projekter der beskæftiger sig med: en legeplads for voksne, smykker inspireret af provinsen, hvordan virksomheder undgår ‘green washing’ i deres branding, lodret plantedyrkning og kønsneutral tøjkollektion til LGBTQ+.

Projekterne er også en teaser for den kommende udstilling “You Are Here” hvor hele 70 afgangsprojekter fra Designskolen Kolding fremvises på Museum Kolding. Udstillingen åbner tirsdag 28. juni kl. 15.30 og kan opleves til og med efterårsferien på Staldgården fra kl. 10-17 hver dag. Torsdage til søndage er der ekstra bemanding i udstilling i form af en designvært, der kan vise rundt i udstillingen og fortælle mere om projekterne.

Lidt om Kolding Verdensmålsdag:

Klima- biodiversitets- og ressourcekriserne har gjort det vigtigere end nogensinde, at vi rykker sammen og passer på den verden, vi kender i dag.

Derfor fejrer vi verdensmålene og alle de lokale tiltag, der er med til at tilpasse
vores produktion, forbrug og livsstil til en mere attraktiv og bæredygtig hverdag.

Gå ikke glip af årets grønneste markedsdag med underholdning for børn
og voksne. Der er smagsprøver, familieorienteringsløb, quiz, dans og musik og grønne talks. Og så er der selvfølgelig mulighed for at gøre et grønt
røverkøb i en af de mange boder og i byens butikker.

Sted

Staldgården

Staldgården 1
6000 Kolding

ENTRÉ

Gratis

Dato og tidspunkt

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev