Selvom gaderne i Koldings midtby er de samme som i middelalderen, har de været vidne til store forandringer. Magt og rigdom er kommet og gået, voldsomme slag og pest har trukket blodige spor og arbejdsomme mænd og kvinder har i århundredernes løb bygget den by op, vi kender i dag. Koldings historie er formet af kongeslottet og grænsen til hertugdømmerne, der gik lige syd for åen. Som knudepunkt mellem nord, syd, øst og vest har byen en unik historie, der bedst fortælles, der hvor den har fundet sted – i Koldings gader.
Turen går rundt i bymidtens middelaldergader, hvor sporene fra den gamle købstab og den nye industriby findes side om side.
Varighed: 1 time
Pris: 1350 kr. for op til 25 personer
Sprog: Dansk
Mødested: Staldgården, Staldgården 1, 6000 Kolding
Påklædning efter vejret.
Booking: Bestil turen ved at sende en mail til museum@museumkolding.dk eller ring på +45 76 33 81 00
