Få billetter her
DIYana er et musikalsk projekt med sanger, sangskriver og producer Yana Dryupina i centrum. Med afsæt i personlige erfaringer og et stærkt kunstnerisk udtryk skaber hun musik, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem indiepop, jazz og soul – med plads til improvisation, nærvær og stærke fortællinger.
Da krigen i Ukraine brød ud, blev Yana tvunget til at forlade sit hjem og skabe en ny tilværelse i Danmark. Denne livsomvæltende erfaring er en gennemgående kraft i hendes musik, hvor temaer som identitet, tilhørsforhold, tab og håb foldes ud med både sårbarhed og styrke.
Koncerten på Skamlingsbanken bliver en særlig fortællekoncert, hvor DIYana mellem sangene deler personlige historier om flugten fra Ukraine og om livet som ny i et fremmed land. Fortællingerne giver musikken en ekstra dimension og skaber en nær og autentisk forbindelse mellem kunstner og publikum.
Repertoiret tager udgangspunkt i EP’en More Than a Refugee og suppleres af nyt materiale. Undervejs udvikler koncerten sig fra det intime og eftertænksomme til et mere frit og energifyldt rum, hvor improvisation, fællesskab og livsglæde får lov at fylde. Som en flod, der finder vej mod havet, vokser musikken og samler publikum i en fælles oplevelse præget af både eftertanke og håb.
Line up:
DIYana (Yana Dryupina): vokal
Øvrige medvirkende offentliggøres senere
Jazz på Skamling er intime koncerter, som afholdes i Besøgscenter Skamlingsbanken. Første søndag i hver måned kan du opleve toppen af dansk jazz i en koncert, hvor du kommer helt tæt på kunstnerne. Du kan kombinere koncerten med en tur rundt i landskabet på Skamlingsbanken og et besøg i besøgscentret – entréen er inkluderet i billetten.
Jazz på Skamling er arrangeret af Museum Kolding og TRIO.
Dato: Søndag 6. september kl. 16-17
Pris: Voksen: 100 kr. Årskortholder 90 kr. Ung 50 kr.
Sted: Skamlingsbankens Besøgscenter, Skamlingvejen 125
Billetter