Når mørket sænker sig over Koldings gader, kommer alle de grumme historier til live. Både mord, henrettelser, pest og trolddom gemmer sig i porte og på gadehjørner rundt omkring i byen.
Tag med på en særlig byvandring med to skuespillere, der med drama, og en god portion humor, fortæller de spændende historier om brutale rovmord, grumme hekseprocesser, barske henrettelser, pest og andet dødbringende.
Vil du vide hvad en henrettelse koster, uden moms?
Vil du møde de stinkende rige i kirkens mørke?
Vil du med bødlen på job?
Så gå med I DØDENS FODSPOR – I vil gyse og grine sammen og få en oplevelse I vil huske.
Da indholdet i byvandringen er baseret på vold, mord og død, anbefaler museet, at man ikke tager børn under 12 år med.
Varighed: 1 time og 15 minutter
Mødested: Staldgården, Museum Kolding, Staldgården 1, 6000 Kolding
Pris: 2500 kr.
Booking: Skriv en mail til museum@museumkolding.dk eller ring på +45 76 33 81 00
Sprog: Dansk
Husk påklædning efter vejret – turen foregår udendørs.