Fortabt i Fremtiden – En tidsrejse i Christiansfeld

I efterårsferien kan man deltage i forskellige aktiviteter for hele familien på alle vores besøgssteder 🍂 I Christiansfeld kan du hjælpe pigen Kristine – der fanget i fremtiden – tilbage i tiden igen.

CHRISTIANSFELD
Fortabt i fremtiden ⏳🌀

I Christiansfeld er der opstået en hvirvel i tiden. Pigen Kristine, der boede i Søstrehuset for over 100 år siden, er blevet suget ind i tidshvirvlen og er nu landet i Christiansfeld i 2024. Selvom hun synes, at det er spændende, at se hvordan Christiansfeld ser ud nu, savner hun sin familie og de andre piger i Søstrehuset. Hun har brug for din hjælp til at komme tilbage i tiden.

I de over 100 år der er gået, er der sket meget i byen, men der er også meget, der er næsten helt uforandret. Ved at gå rundt i byen og finde de huse, der er på de gamle billeder, skaber I en forbindelse tilbage i tiden, så Kristine kan komme hjem.

I museumsbutikken i Søstrehuset kan du hente opgaven.

”Fortabt i fremtiden” foregår ude i gaderne i Christiansfeld og kræver ikke entré til Søstrehuset.  Det er gratis at deltage.

Tidspunkt: 12. oktober – 20. oktober kl. 11.00 – 16.00. Mandag lukket.
Pris: Gratis
Sted: Søstrehuset, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld


Der foregår efterårsaktiviteter på vores tre besøgssteder hele uge 42.
På Staldgården kan du løse besættelsesgåden og finde den sidste brik og dermed få advaret modstandsmanden i tide.
På Skamlingsbanken kan du bygge din egen drage og lav snobrød over bål.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev