Skamlingsbanken: Jagten på efterårets skatte
Mange dyr har travlt i efteråret, for de skal finde mad og gøre sig klar til den kolde vinter. De leder i skove og på marker, og finder lige præcis de ting, de skal bruge. Er du lige så god til at lede?
Det kan du finde ud af denne efterårsferie i naturskattejagten Efterårets Skatte. I Skamlingsbankens Besøgscenter får du udleveret en liste med ting, der kan findes i naturen. Og så er det din opgave at finde dem. Det gælder om at have øjnene med sig, så man kan finde både de små og de store ting. Og når du har fundet alle tingene, kan du få en præmie, hvis du viser den færdige liste i Besøgscentret.
Efterårets Skatte gør børn klogere på naturen i efteråret og giver en god oplevelse for både børn og voksne.
Du kan tage på skattejagt hver dag i efterårsferien fra lørdag 11. til søndag 19. oktober, fra kl. 11-16.
Det er gratis at deltage.
Naturskattejagten foregår udenfor, så tag tøj på efter vejret.
Tidspunkt: lørdag 11. oktober – søndag 19. oktober hver dag fra kl. 11 – 16.
Sted: Få skattejagten udleveret i Besøgscentret på Skamlingsbanken.
Besøgscenter Skamlingsbanken. Skamlingvejen 125, 6093 Sjølund
