7. september 2025: Jazz på Skamling – Cecilie Strange

Cecilie Strange er en dansk tenorsaxofonist og komponist, der er kendt for sine følelsesladede og kontemplative jazzkompositioner. Cecilie Strange med band spiller kompositioner fra hendes seneste album, Beech, der henter inspiration fra det danske bøgetræ og symboliserer identitet og fornyelse. Albummet Beech er afslutningen på en musikalsk tetralogi, der markerer hendes livs rejse indtil nu. Albummet fortæller om hendes personlige rødder, tabet af hendes far, at finde kærligheden, moderskab, hyldester til hendes allernærmeste, rejser rundt i hele verden med en særlig tilknytningskraft til Norden, dedikationer til store inspirationskilder både i form af mennesker og vores alle kæmpe store, forunderlige og vidunderlige natur.

Stranges musik er kendetegnet ved sin dybe, sjælfulde tenorlyd og har høstet international anerkendelse. Alle kompositioner er skrevet af Cecilie Strange og improviseret frem af hendes drømmebesætning.

Line up:
Cecilie Strange – saxofon
Peter Rosendal – piano
Anders “AC” Christensen – bas

Jazz på Skamling er intime koncerter som afholdes i det smukke Besøgscenter Skamlingsbanken. Første søndag i hver måned kan du opleve toppen af dansk jazz i en koncert, hvor du kommer helt tæt på kunstneren. Du kan kombinere koncerten med en tur rundt i landskabet på Skamlingsbanken og et besøg i det nye besøgscenter – entréen er inkluderet i billetten.

Jazz på Skamling er arrangeret af Museum Kolding og TRIO.

Press photo

Sted

Skamlingsbanken

Skamlingvejen 125
6093 Sjølund

Dato og tidspunkt

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev