Om Staldgården

Staldgården har en lang historie, som går hånd i hånd med Slottet Koldinghus.

Staldgården har i flere hundrede år tjent som stald for kongelige heste, for De Holstenske Lanseregiment, for træning af hærens ungheste.

Under 2. verdenskrig blev Staldgården Gestapos hovedkvarter i Syd- og Sønderjylland. Under besættelsen indrettede Gestapo fængselsceller. Zelle II står tilbage, fuldstændig uberørt siden krigen sluttede og man kan stadig se navnene, som modstandsfolkene ridsede ind i væggen.

I dag kan man i cellen opleve tre forskellige digitale fortællinger, om de personer der var i cellen og på Staldgården under besættelsen – både modstandsfolk og Gestapohåndlangere.

I Sydfløjen har vi udstillingen ‘1943 – Gestapo kommer’, der fokuserer på personlige fortællinger fra de modstandsfolk og Gestapos folk, der havde deres gang på Staldgården fra efteråret 1943 og frem til befrielsen.

På denne side kan du læse mere om Staldgårdens historie.

Staldgårdens historie

1268 - 1500-tallet

1600 - 1808

1808 - 1842

1900 - 1958

1268 – 1500-tallet

Staldgården og Koldinghus er lige gamle. De er dele af den borg, der blev anlagt på grænsen mellem Nørrejylland og Sønderjylland, vistnok i 1268.

Hovedborgen lå der, hvor Koldinghus nu ligger. Staldgården lå som en lavere forborg, omgivet af en voldgrav mod øst og syd. Mod nord, hvor Slotssøen nu er, lå et stort, sumpet område, der beskyttede effektivt mod angreb fra nord. Vi kender ikke de bygninger, der lå på banken mellem graven og sumpen.

Fra midten af 1500-årene ved vi, at bygningerne rummede kongens stalde. Staldgården var da af bindingsværk, men i løbet af 1600-årene erstattedes bindingsværksgården af de grundmurede bygninger, der står endnu. På Christian 4.s tid stod der kraftige, tårnlignende pavilloner i de to hjørner mod øst. De er senere fjernet, men der er stadig rester af de tykke tårnmure i skillerummene mellem kontorerne.

1600 – 1808

Efter svenskekrigene 1657-60 blev det besluttet at gennemføre en befæstning af Koldinghus slot og staldgård, der forsynedes med bastionære anlæg. Måske blev de aldrig gjort færdige, for de blev sløjfet nogle år senere.

I årene 1717-18 lod Frederik 4. Staldgården indrette til brug for rytteriet. Allerede Christian 5. havde inddelt kronens godser i rytterdistrikter, hvis formål var at gøre det muligt at stille ryttere i tilfælde af krig. Frederik 4. udbyggede og effektiviserede dette system, og gennem de næste mere end 100 år blev Staldgården hjemsted for rytteriet, først Koldinghus Rytterdistrikt, senere Det holstenske Lansenerregiment.

1808 – 1842

Under Englandskrigene 1808-1814 blev de store bygninger benyttet til opmagasinering af militært materiel. Slottets brand natten mellem 28. og 29. marts 1808 berørte ikke Staldgården.

Fra 1819-1842 var Staldgården kvarter for to eskadroner af Det holstenske Lansenerregiment, der havde deres heste opstaldet her. Fra 1845-1862 var der stutteri for hæren. Senere benyttedes Staldgården til forskellige formål, bl.a. havde en af byens mange små privatskoler lokaler her.

1900 – 1958

I 1907 overtog militæret igen Staldgården, der indrettedes til remontedepot, dvs. opdræt og tilridning af ungheste til hæren. Det eksisterede indtil 1923. Siden da har der ikke været heste på Staldgården, men i de gamle stalde kan man stadig se de jernringe, hestene var tøjret til, og enkelte steder er de brolagte gulve bevaret.

Da hestene var borte, benyttede militæret Staldgården som depot, og fra 1926 har Forsvarets Bygningstjeneste haft kontorer her. Under de to sidste år af anden verdenskrig måtte man dog rykke ud og gøre plads for Gestapo, der oprettede hovedkvarter for Syd- og Sønderjylland. En af fængselscellerne, Zelle II er bevaret intakt, og på væggene kan man se navnetræk og inskriptioner, som fangerne har indridset. Cellen er fredet og udgør en del af Museum Kolding. Efter krigen tjente Staldgården i årene 1947-58 som forsyningsbase for Den Danske Brigade/Det Danske Kommando i Tyskland.

Staldgårdens historie

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev