I 1904 kom verdenskunsten til Kolding. Da opdagede arkitekten Thorvald Bindesbøll guldsmed Holger Kyster i Kolding og indledte et nært samarbejde med ham. Bindesbøll havde siden 1880’erne skabt en helt ny stil i keramikken, han havde fornyet dansk keramik og i årene op til 1900 skulle han udarbejde en ny sølvkollektion til Verdensudstillingen i Paris 1900 for tidens førende danske sølvsmedje A. Michelsen i København. Bindesbøll var det førende navn i dansk design på det tidspunkt.

Holger Kyster var født i Kolding 1872. Han blev udlært 1891 hos guldsmed Rasmus Jensen i Horsens, dengang Danmarks største sølvsmedje uden for København. I september samme år tiltrådte han en længere udenlandsrejse, der bragte ham til Berlin og flere andre tyske byer, hvor han arbejdede for at lære tysk sprog. Derefter fortsatte han til Schweiz, hvor han arbejdede i to år og lærte sig godt fransk. Efter aftjent værnepligt rejste han i efteråret 1896 til Kristiania (Oslo), hvor han var om vinteren, om sommeren til Bergen og igen i vinteren i Kristiania. I 1898 etablerede han sig som guldsmed i Kolding, hvor han åbnede værksted og butik i Adelgade ved siden af faderens skomagerbutik.

Samarbejdet med Bindesbøll, der blev formidlet af broderen bogbinder Anker Kyster i 1904, karakteriserede han selv meget senere som “både frugtbart og fornøjeligt”. Om sit virke skrev han: “Fastholdende min håndværksteknik, der udelukkende tog sigte på de enkelte stykkers håndværksmæssige udførelse, og ikke på fabrikation, var dette samvær med kunstnerne af største værdi for min Udvikling”. Holger Kyster døde i 1944, og værkstedet overgik til Jørgen Krogh, der havde været først lærling og derefter svend hos Kyster siden 1918. Da han døde i 1960, lukkede værkstedet, men butikken førtes videre af enken Erna Krogh til 1973.

Holger Kyster var ikke selv nogen stor designmæssig begavelse. Når han ikke arbejdede efter tegning af Thorvald Bindesbøll, Svend Hammershøi, Joakim Skovgaard eller Kai Nielsen, kopierede han gerne baroktidens eller empirens kander og bægre. Han havde lært at kopiere under sit ophold i Oslo. Han var eminent til at omsætte andres idéer, og Kysters “gendigtninger” af Bindesbølls organiske former har nerve og liv. Sammen skabte de to en række smykker, som fik sølvet til at leve på en helt ny måde, og som i originalitet hører til blandt det bedste, der er skabt i dansk kunsthåndværk. Samarbejdet bidrog til dansk smykkekunsts status og egenart, og var med til at skønvirkestilen fik sit umiskendelige særpræg blandt tidens andre europæiske stilretninger.

For Holger Kyster var de fire år sammen med Thorvald Bindesbøll højdepunktet af hans kunstneriske karriere. Selvom han fra 1906 udviklede et nært venskab til Svend Hammershøi og i aktivt samarbejde med ham frembragte mange fornemme sølvarbejder, der indbragte ham en guldmedalje på verdensudstillingen i Paris i 1925, så hvilede dette samarbejde for dem begge på det kunstneriske fundament, som Bindesbøll havde lagt. Emma og Holger Kysters hjem og butik i Kolding bar afgørende præg af Thorvald Bindesbøll og hans kunstneriske univers.

Kyster vedblev hele livet at arbejde efter Bindesbølls tegninger og idéer. Imens gik udviklingen i dansk sølvkunst i retning af det glatte og udekorerede, præget af funktionalismen. I et fødselsdagsinterview i 1932 blev Kyster spurgt om sit syn på det moderne sølv. ”Jeg er glad for den enkle linje, når blot den ikke misforstås, så den gør guldsmedekunsten til blikkenslagerarbejde. En kaffekande skal ikke være noget pottemål!”

Holger Kyster var i 1907 blevet gift med Emma, der selv var en bemærkelsesværdig kvinde – emanciperet ville man kalde hende i dag. Hun var født som datter af skræddermester Lindemann, og navnet fastholdt hun hele livet: ”Emma Kyster, født Lindemann”. Hun fik en lidt videre skolegang end de fleste og tog forberedelseseksamen. 1898 indtrådte hun på Th. Langs Seminarium i Silkeborg. Efter eksamen i 1902 fik hun ansættelse ved skolevæsenet i Kolding, hvor hun underviste bl.a. i et mandepræget fag som fysik, foruden håndarbejde.

Det fælles hjem i Adelgade udviklede sig anderledes end de fleste andre borgerhjem i provinsen. De københavnske kunstnervenner satte deres præg på hjemmet, der forblev barnløst, hvilket tillod Emma og Holger at beskæftige sig med deres store interesser: Han sølvsmedekunst, keramik, malerkunst og græske og romerske antikviteter; hun håndarbejde, f.o.f. kniplinger. I samarbejde med Kunstindustrimuseets mangeårige direktør Emil Hannover satte hun sig for at dokumentere og redde Tønderkniplingen, der tidligere havde været en strålende industri, men som nu var ved at uddø. Emma skabte en af landets største samlinger af kniplinger, som hun overdrog til Museet på Koldinghus, et museum som hun livet igennem arbejdede for, og hvis formand fra 1929 til 1944 var Holger Kyster. Emma døde 1940. Ikke blot Emmas kniplingssamling endte på Koldinghus. Ved sin død i 1944 havde Holger Kyster testamenteret hele parrets samling af sølv, kunst og kunsthåndværk til museet, hvilket betyder, at museet i dag besidder den mest omfattende samling af kunst og kunsthåndværk af Thorvald Bindesbøll og Svend Hammershøi.