Guidet Tur – Digital – Genforeningen i 1920

Tag med Museum Kolding på en spændende byvandring rundt til markante steder i Christiansfeld og hør fortællingen om Genforeningen med den digitalt guidede tur – Genforeningen i 1920.

I 2020 var det 100 år siden at Nordslesvig – det vi i dag kalder Sønderjylland – blev en del af Danmark. Christiansfeld ligger i den nordligste del af Sønderjylland, og den gamle grænse, hvor Christian 10. red over på den hvide hest, ligger kun få kilometer nord for byen.

Denne byvandring vil tage dig med på en rejse rundt til markante steder i Christiansfeld og omegn blandt andet Salshuset, der har været indrettet som et feltlasaret. Den digitale byvandring vil gennem billeder, tekst, lyd og videoer fortælle om Genforeningen i Christiansfeld.

Denne byvandring finder sted på appen Vizgu. Her kan du også finde forskellige oplysninger om Museum Kolding, få overblik over aktuelle og kommende udstillinger og møde Christian VII som augmented reality figur og finde flere digitale byvandringer.

Vizgu giver dig desuden adgang til Museum Koldings øvrige afdelinger samt andre museer og kulturintuitioner i Danmark. Appen er gratis at hente.

Pris for denne digitalt guidede tur: 25 kr. Turen købes inde i appen.

Find Vizgu appen i App Store eller på Google Play

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev