Sølvudstilling i Indien

“Silver treasures from India and Denmark” åbner i New Delhi

27. februar 2023:

Det var 28 grader i New Delhi, da Kronprinsparret sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen åbnede  sølvudstillingen “Silver Treasures from Denmark and India” på Nationalmuseet i New Delhi.
 
Sølvudstillingen fremviser indiske og danske sølvhåndværkstraditioner. Mere end 250 sølvværker er udstillet på udstillingen.
 
I forbindelse med åbningen af udstillingen deltog Kronprinsparret i en lampetændingsceremoni, der er en traditionel indisk ceremoni, som regnes for at bringe lykke.
 
H.K.H. Kronprins Frederik udtrykte under åbningen, at:
 
”India and Denmark have strong and historic silver traditions. I sincerely hope that both nations get inspired, learn from each other’s silver traditions, and serve as a true example of artistic cultural exchange to the rest of the world. With these important cultural exchanges, we build a strong foundation of our future cultural cooperation”.
 
Her på Museum Kolding glæder vi os naturligvis over det gode samarbejde med Nationalmuseet i New Delhi og over at vores fine sølvsamling bliver vist frem i Indien.
 
Udstillingen “Silver Treasures from India and Denmark” vises på Nationalmuseet i New Delhi frem til den 30. april 2023.
 

Se her hvad pressen skriver

Sølvudstilling i Indien

27. februar slog Museum Kolding og Indiens Nationalmuseum dørene op for en udstilling med dansk og indisk sølv. Udstillingen finder sted på Nationalmuseet i New Dehli med titlen ”Silver Treasures from Denmark and India”.

Samarbejdet markerer det nyligt indgåede kulturudviklingsprogram mellem Danmark og Indien, der skal udspille sig i årene 2023-2026, hvor Museum Kolding er blevet inviteret til at deltage. Sølvudstillingen skal sætte fokus på de ligheder og forskelle, der findes i dansk og indisk sølvsmedekunst, hvor begge museer fremviser de bedste sølvgenstande fra deres samlinger.

Museum Kolding bidrager med omkring 100 af Danmarks fineste sølvværker. Museum Kolding har en af landets største og fineste sølvsamlinger, der rummer utallige genstande, der spænder fra renæssancen og helt op til nutiden, hvor de bedste af Danmarks sølvsmede stadig bliver repræsenteret i samlingen.

Læs hele pressemeddelelsen her: Museum Kolding udstiller sølv på Nationalmuseet i New Delhi

Sølvets rejse til indien

15. februar 2023:

Sølvet har været på en lang rejse over mange dage. Først med lastbil fra Kolding til Amsterdam, næste dag med fly fra Amsterdam til New Delhi og efter flere døgns rejse igenen toldbehandlingen i Indien.

Siden er både vores og de indiske museumsfolk gået igang med indtjekningen af de 141 danske sølvgenstande som kommer til at blive en del udstillingen “Silver Treasures from India and Denmark”, der kan ses på National Museet i New Delhi fra den 28. februar til den 30. april.

Indisk ambassadør besøger Museum Kolding

30. januar 2023:

Indiens ambassadør Pooja Kapur aflægger Museum Kolding besøg for at tale om det fine samarbejde, der lige nu pågår med at sammensætte den store imponerende udstilling “Silver Treasures from India and Denmark” i New Delhi, hvor mere end 100 af Danmarks fineste sølvskatte skal stråle sammen med Indiens fine skatte.

”Jeg glæder mig til at byde Indiens ambassadør Pooja Kapur velkommen til Museum Kolding, og tale om vores gode samarbejde, både når det gælder den kommende sølvudstilling, og også det samarbejde mellem Danmark og Indien, som frem mod 2026 skal understøtte udvekslingen af dansk og indisk kunst og kultur, som udstillingen er en konkret del af. Vi er meget stolte af at kunne vise noget af Danmarks fineste sølv i Indien, hvor af noget endda er fremstillet i Kolding”, siger Rune Lundberg, museumsdirektør, Museum Kolding.

Læs hele pressemeddelelsen her: Indisk ambassadør besøger Museum Kolding 

Indiens ambassadørPooja Kapur  var  besøg på Museum Kolding på Staldgården for at høre mere om det spændende samarbejde mellem Museum Kolding og Det indiske nationalmuseum i New Delhi – og hun var med til at pakke det sidste sølv til udstillingen.

TV SYD har lavet et fint indslag om besøget, som kan ses her.
Indslaget starter 15.43 min. inde i udsendelsen.

 

Nationalmuseet i New Delhi

Nationalmuseet, også kendt som Indiens Nationalmuseum, er et af de største museer i Indien. Det blev grundlagt i 1949 i Janpath, New Dehli, og rummer en skare af historiske artikler og flere århundreders kunstværker. Museet indeholder på nuværende tidspunkt omkring 200.000 kunstværker af både indisk og udenlandsk oprindelse, der dækker over mere end 5.000 års historie.

Blandt andet huser det også Nationalmuseums Instituttet for Historisk Kunst, Konservering og Museologi, hvilket anses for at være et universitet for videregående uddannelser inden for historie, konservering og museologi, der opererer under Indiens kulturministerium.

 

DAnmarks fineste sølvsamling

Museum Kolding har en af landets største og fineste samlinger af dansk sølv. Samlingen rummer utallige genstande fra hele Danmark og spænder fra renæssancen og op til nutiden, hvor de bedste af landets sølvsmede til stadighed bliver repræsenteret i samlingen.

Inden længe åbner den store udstilling ’Silver Treasures from India and Denmark’ i New Delhi med Dansk Sølv. Sølvet er en del af Museum Koldings samling, og er i skrivende stund ved at blive pakket for at rejse til Indien.

Video om sølvsamlingen

Kulturarvschef Steen Lundbye fortæller om Museum Koldings sølvsamling – hvad er historien bag og hvordan er samlingen speciel. 

Nedpakning af udstillingen

Sølvsamlingen, der tidligere holdt til på Koldinghus, bliver pudset, fotograferet, registreret og pakket forsvarligt ned. En stor del af objekterne skal til Indien og udstilles i New Delhi, mens resten af sølvgenstandene skal opbevares på arkiv indtil en fremtidig udstilling. Se montrene blive tømt i videoen her.

KURATOR Komal Pande

Som en del af den større internationale udvekslingsaftale mellem Danmark og Indien havde Museum Kolding i september besøg af assisterende kurator og ansvarlig for smykkesamlingen på National Museum, New Delhi. 

Komal Pande kom til Kolding for at forberede den kommende fælles udstilling “Silver Treasures from India and Denmark”, der viser dansk og indisk sølv. Udstillingen forventes at åbne på museet i New Delhi i marts 2023.

På billedet ses hun med en skål fra 1826. Skålen er fra Gangstedfondens Sølvsamling, der er inddeponeret på Museum Kolding og som vil indgå i udstillingen.

I forbindelse med hendes besøg i Kolding afholdt hun en åben forelæsning “Intersections in Art: Life & Design” på SDU, Kolding.

Forelæsningen havde titlen ‘Intersections in Art: Life & Design’ og handlede om Indiens forhold til smykker gennem historien – og hvordan smykkerne er blevet fortolket gennem historiske tekster og på skulpturer.

Kurator Komal Pande og museumsinspektør Conni Ramskov står ved et bord omgivet af vakumpakkede sølvobjekter.
Kurator Komal Pande afholder forelæsning, en projekter viser guldsmykker og gudesymbolik, Komal peger op på billedet af ringene mens hun fortæller.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev