Museum Kolding er et moderne og højaktuelt museum med nyskabende og relevante tilbud, der formidler lokalhistorien i hele Kolding Kommune. Museet består af de tre fyrtårne.
I UNESCO verdensarvsbyen Christiansfeld får du historien om Brødremenigheden, der skabte deres bud på en idealby.
På det nationale samlingssted Skamlingsbanken, møder du naturens og talens kræfter.
På Staldgården på Slotsbanken centralt i Kolding midtby ved siden af Koldinghus oplever du den mørke fortælling om Danmarks eneste bevarede Gestapo- celle.
Der er noget for enhver når Museum Kolding skaber sammenhæng mellem kulturhistorie, håndværk og design. Med relevans omdrejningspunktet for museets aktiviteter, er vi et museum for nogen snarere end et museum for noget.
Museum Koldings samling består af genstande fra 1600 tallet og frem. Et stort antal af genstandende har tilknytning til Kolding og Kolding Kommune, og fortæller om personer og virksomheder fra byen og omegnen.
Derudover består samlingen af:
Sølvsamlingen
Grundstenen for Museum Koldings samling er fra sølvsmed Holger Kyster fra Kolding, der i begyndelsen af 1900-tallet arbejdede for og med Thorvald Bindesbøll og Svend Hammershøi. Begge to af datidens førende designere og hvis produkter blev fremstillet i det Koldingensiske værksted i Adelgade.
Desuden indeholder samlingen sølv fra sølvsmeden Hans Hansen, der begyndte sin virksomhed i Kolding 1906 og fra Karl Gustav Hansen, der videreførte faderens fabrik under navnet Hans Hansen Sølvsmedie. Sølvet blev kendt både lokalt, nationalt og ud over landets grænser for sin produktion fra 1940’erne og frem til 1980’erne.
Museets sølvsamling består ikke mindst af en lang række moderne sølvarbejder af landets førende sølvmede og er indtil 2020 løbende blevet udvidet med diverse nyindkøb.
Hvor kan jeg se museets samling?
Store dele af museets samlinger er i øjeblikket ikke tilgængelige for publikum, men kan i et vist omfang ses digitalt på “Museernes Samlinger”, der er opdateret frem til udgangen af 2018, hvor det nye nationale registreringssystem tog over. Desværre er den offentlige del af dette system endnu ikke tilgængelig, men det sker forhåbentlig i nærmeste fremtid.
Få et overblik på Museernes Samling
Museum Kolding råder over et stort bibliotek, som hovedsagelig fungerer som referencebibliotek for museets personale. Museets biblioteket er offentligt tilgængeligt. Det er pt. ikke muligt at tilgå bøgerne på museet, da de er pakket ned i forbindelse med flytningen af biblioteket fra Koldinghus til Staldgården.
MUSEUM KOLDING
Staldgården 1
6000 Kolding
Telefon +45 76 33 81 00
museum@museumkolding.dk
CVR-nr.: 18 11 98 97
EAN nr.: 5790002643866