Kammerherreinde Christina Friedericas mindestue

Når du køber adgang til Christiansfelds udstilling får du samtidig adgang til hele Søstrehuset herunder Brødremenighedens udstillinger. Én af udstillingerne er Kammerherreinde Christina Friedericas Mindestue.

Kammerherreinde Christina Friedericas von Holstein (1741-1812) af adelsslægten Holstein, født og opvokset på Tønder Slot, blev som 23 årig gift med sin fætter Christian Friederich von Holstein (1741-1796), der var Hertug af Glücksburg og kammerherre for Christian VII. Parret levede nogle år ved hoffet i København, men da Christian Friderich von Holstein af ukendte årsager faldt i unåde hos kongen, bosatte sig i det sønderjyske og købte i 1777 Favervrågård uden for Christiansfeld, efter Christina Friedericas ønske. På det tidspunkt var byen kun fire år gammel, men her var allerede bygget en del huse, og netop det år de flyttede ind på gården, blev salsbygningen (Brødremenighedens Kirke) indviet.

Christina Friderica von Holstein, vansiret af kopper, blev svigtet af sin uansvarlige ægtemand, men på trods af dette, så levede hun et engageret liv, som få andre. Christina Friderica von Holstein blev nært knyttet til Brødremenigheden og brugte sin betydelige formue på at hjælpe enhver, som havde behov, også efter hendes død. Hun blev dog aldrig medlem af Brødremenigheden.

Vil du vide mere om Christina Friderica von Holstein kan du finde flere bøger i museumsbutikken.

Pris: 50 kr. pr. person
Børn under 18 år er gratis
Ældresagen medlem: 45 kr.
Årskort: 100 kr.

inkl. entre til resten af Søstrehuset.

DanishEnglishGermanHindi

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev