Dragefest på Skamlingsbanken

Mød op til en sjov dag på Skamlingsbanken søndag 20. oktober kl. 13-16, hvor dansk drage klub står klar med masser af sjove, store og flotte drager.

Fat Boys Kiteteam vil være her med deres drager. De vil – hvis vinden er med os – flyve med store og anderledes drager.

Der vil være karamelregn fra himlen og måske mulighed for faldskærmsudspring med bamser – hvis vejret er med os. Så medbring din egen lille bamse, hvis den tør springe i faldskærm, så giver vi måske en tur.

Du kan flyve med din egen drage – f.eks. den du har bygget til drageværksted på Skamlingsbanken tidligere på ugen. Tag din drage med denne dag og flyv den sammen med de store drager. Der vil også være mulighed for at købe forskellige drager i museumsbutikken, som du selv kan flyve med.

Alle er velkomne til hygge og sjov.

Adgang til arrangementet er gratis for børn og voksne.

Vi glæder os til at se jer til en sjov, hyggelig og blæsende dag på Skamlingsbanken.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev